Hawker Horsley var et mellemstort et-motoret biplan bombefly og torpedo angrebsfly designet og udviklet i begyndelsen af 1920’erne af Hawker Aircraft i Kingston upon Thames ved London i England.
Horsley flyet var Hawkers sidste prototype model, der blev udviklet og opbygget udelukkende i træ.
I løbet af produktionen af flyet skiftede materialerne til først en kombination af træ og metal for siden at bestå udelukkende af metal.
Hawker Aircraft producerede 124 eksemplarer af Horsley flyet fra 1927 til 1935, hvor det i samme periode var i aktiv tjeneste hos Royal Air Force.
Her tjente flyet som medium bombefly og torpedo angrebsfly.
Hawker Aircraft producerede en variant af Horsley flyet – den såkaldte Dantorp version – til Marinens Flyvevæsen.
Den første prototype af Horsley flyet fløj første gang i marts 1925.
Fra starten var flyet udstyret med en Rolls Royce Condor IIIA vandkølet V12 motor.
Flyet havde en to-mands besætning, en pilot og en radiooperatør, der sad adskilt i to åbne cockpit, der begge var udstyret med flyvekontroller.
Hawkers Dantorp version til Marinens Flyvevæsen havde en tre-mands besætning i tre separate åbne cockpit.
Rekord i langdistanceflyvning
Den 20. maj 1927 forsøgte de to RAF piloter Roderick Carr og L.E.M Gillman en non-stop flyvning til Indien med et særligt udrustet Horsley fly.
De to piloter måtte nødlande med flyet i den Persiske Golf efter at være løbet tør for brændstof under flyvningen.
På det tidpunkt havde de tilbagelagt mere end 5.500 kilometer hvilket var ny rekord for langdistanceflyvning.
Deres rekord holdt kun få timer.
Senere samme dag landende Charles Lindbergh med sit specialbyggede Ryan monoplan Spirit of St. Louis i Paris efter at have fløjet non-stop tværs over Atlanten fra New York i USA til Paris i Frankrig.
Lindbergh slog deres rekord med 280 kilometer.
