Kawasaki C-1 er et to-motoret kortrækkende militært turbofan transportfly udviklet og produceret af Kawasaki Heavy Industries i 1970’erne.
Udviklingen af C-1 begyndte allerede i 1966 da de japasnke selvforsvarsstyrker skulle erstatte sine forældede Curtiss C-46 Commandos transportfly.
C-46 flyene var et fly, der blev produceret i meget stort antal i løbet af 2. verdenskrig og var i midten af 1960’erne håbløst forældede i forhold til f.eks. den nye Lockheed C-130 Hercules.
JASDF (Japan Air Self-Defense Force) besluttede derfor at udvikle et helt nyt japansk-bygget fly.
Kawasaki C-1 fløj første gang i november 1970 og produktionen af flyet begyndte i 1971.
Flyet blev indsat i aktiv tjeneste hos det japanske luftforsvar i 1974.
Det sidste eksemplar blev leveret fra Kawasaki i 1981.
Der er produceret i alt 31 eksemplarer af C-1, der nu bliver erstattet af den nye Kawasaki C-2.
Flyet kan transportere 60 passagerer eller 45 faldskærmssoldater eller 36 bårer med sygehjælpere.