Learjet 28 er et amerikansk to-motoret Business Jet fly udviklet og produceret fra 1977 til 1982 af Learjet i Wichita, Kansas i USA.
Learjet 28 er det første kommercielle fly, der er udstyret med såkaldte wingtips/winglets.
Winglets er vingespidser, der er monteret i en oprejst vinkel på flyets vingespidser.
Flyet blev planlagt til at skulle afløse Learjets kommercielle succes Learjet 25.
Ingen succes
På trods af det nye vingedesign med winglets blev det ikke nogen kommerciel succes for Learjet.
Flyets forældede General Electric CJ-610-8A turbojet motorer støjede meget og som havde en dårlig brændstoføkonomi, medvirkede til at flyet ikke blev nogen salgssucces.
Der blev blot fremstillet fem eksemplarer af Learjet 28.
En langtrækkende version, Learjet 29, blev kun fremstillet i fire eksemplarer.
Produktionen af begge flytyper ophørte i august 1982.
Schweizisk militært forbillede
Learjets tidlige fly blev udviklet efter Learjets grundlægger Bille Lear havde studeret flere militære prototyper i 1950’erne.
I Schweiz fandt Bill Lear den schweiziske flyproducent Flug- und Fahrzeugwerke Altenrhein militære prototype FFA P-16 fra 1955, som han mente kunne danne grundlag for et Business Jet fly.
Learjets første Business Jet fly, Learjet 23 fra 1963, Leajet 24 fra 1966 og Learjet 25 også fra 1966, havde de samme wingtip brændstoftanke og det samme landingsstel som det schweiziske forbillede.
Nye regler for flystøj i USA
I 2013 indførte de amerikanske luftfartsmyndigheder FAA nye regler for flystøj for passagerfly på under 34.000 kg.
Det medførte at de Learjet 28 fly, der stadig var i drift, enten skulle udstyres med støjdæmpende muffer på motorerne eller have helt nye motorer, der støjer mindre.
På det tidspunkt var produktionen af flyet for længst indstillet.
