Lockheed JetStar med civil betegnelse L-329 og L-1329 og U.S. Air Force betegnelse C-140, er et civilt jet passagerfly til transport af især forretningsfolk, et Business Jet, udviklet i 1950’erne af Lockheed Corporation og produceret fra 1961 til 1980.
Lockheed JetStar anses for at være verdens første rigtige Business Jet.
Flyet var i mange år et af de største fly i klassen af små businessjets med 10 siddepladser og en besætning på to.
Et Lockheed projekt
JetStar blev oprindeligt udviklet som et internt Lockheed projekt uden nogen forudgående aftale eller bestillinger på en flytype som JetStar.
Lockheed håbede på at det amerikanske militær ville vise interesse for flyet og flytypen.
Budgetnedskæringer hos det amerikanske militær gjorde Lockheeds forhåbninger til skamme, så virksomheden besluttede selv at udvikle flyet til det voksende amerikanske marked for forretningsfly.
Den første JetStar prototype fløj første gang 4. september 1957.
Denne prototyper havde to Bristol Siddeley Orpheus turbojet motorer.
Lockheed forsøgte at forhandle en aftale om licensproduktion af Bristol motorer i USA, men det glippede for Lockheed.
Rear Engine Quad Layout
På den anden prototype blev de to Bristol motorer udskiftet med fire mindre Pratt & Whitney JT12 turbojet motorer, der sad monteret i det karakteriske rear engine quad layout.
Lockheed JetStar er det eneste mindre jetfly med rear engine quad layout.
Kun de to meget større civile passagerfly britiske Vickers VC10 og russiske Ilyushin Il-62 har samme motor konfiguration.
For meget støj og for stort brændstof forbrug
De nye krav og regler for flystøj, der blev indført i takt med flytrafikkens stigende passagertal i USA, gjorde at Jet Stars fire turbojet motorer larmende alt for meget.
Samtidig havde flyet et meget højt brændstof forbrug.
Det fik Lockheed til at opgradere JetStar til 731 JetStar modellen med nye Garrett TFE731 turbofan motorer og forbedret aerodynamik.
JetStar II
731 JetStar var en succes for Lockheed, så fabrikken udviklede og producerede en helt ny version af JetStar, JetStar II.
JetStar II har fire Garrett TFE731 turbofan motorer i et rear engine quad layout og to ny-designede brændstoftanke monteret under vingerne.
Flyet fik et nyt næseparti og forbedret aerodynamik og meget større rækkevidde.
Hound Dog II
JetStar blev hurtigt det amerikanske jetsets foretrukne privatfly.
Elvis Presley købte to JetStar fly og døbte det ene Hound Dog II.
Frank Sinatra fløj også i sit eget JetStar fly.
U. S. Air Force købte også JetStar
I alt 16 JetStar fly med USAF betegnelsen C-140, blev leveret til det amerikanske luftvåben.
Fem JetStar fly, (C-140A), blev brugt til test og kontrol af lufthavnssystemer i USA og senere i Syd-øst Asien under Vietnam krigen.
Her fungerede JetStar flyene desuden som relæ mellem Pentagon og de amerikanske styrker under kamphandlinger.
Yderligere 11 fly blev leveret til USAF med betegnelsen C-140B.
C-140B flyene blev brugt til persontransport, herunder VIP transport med betegnelsen VC-140B.
Præsident Jimmy Carter benyttede i høj grad et C-140B fly til kortere rejser.
Det fly var således et Air Force One fly og gik blandt Air Force One piloter under betegnelsen Peanut One.