Lockheed Martin F-22 Raptor - flyvere.dk

U.S. Air Force Lockheed Martin F-22 Raptor Langley AFB 2016. Foto: Tech. Sgt. David Salanitri. Public Domain.

Lockheed Martin F-22 Raptor

Lockheed Martin F-22 Raptor, (dansk: rovfugl), er et 5-generations amerikansk to-motoret altvejrs turbofan kamp- og jagerfly med stealth-egenskaber, der er udviklet og designet af dels Lockheed Martin, dels Boeing i 1980’erne.

Flyet er produceret i 195 eksemplarer i perioden fra 1996 til 2011 hvoraf 8 er testfly.

Flyet er udviklet som en del af det amerikanske flyvevåbens ATF (Advanced Tactical Fighter) program, der skulle udvikle alternativer og afløsningsfly til det legendariske F-15 Eagle kampfly.

Et dyrt kampfly

Der blev oprindeligt planlagt at fremstille mere end 750 fly efter ATF programmets specifikationer, men nedskæringer i budgettet for det meget dyre F-22 fly gjorde at produktionen stoppede på de førnævnte 195 eksemplarer.

Flyet koster omkring 120 millioner USD at producere pr. styk.

Flyet blev oprindeligt bygget som et rent jagerfly, men er også udstyret til elektronisk krigsførelse og signal- og data indsamling.

Raptor blev indsat i aktiv tjeneste i 2005 med versionsbetegnelsen F-22A.

På grund af F-22s mange højteknologiske egenskaber og funktioner er flyet omfattet af et eksportforbud.

Lockheed Martin F-22 Raptor - flyvere.dk
To U.S. Air Force F/A-22 Raptor i column flight fra 27th Fighter Squadron, Langley AFB 2005.
Foto: TSgt Ben Bloker. Public Domain

I 1981 ønskede Pentagon at F-15 Eagles afløser skulle være et jagerfly med stealth egenskaber.

Foruden prototypen YF-22 blev en prototype af Northrop/McDonnell Douglas YF-23 også fremstillet.

Begge prototyper skulle kunne anvende både Pratt & Whitneys YF119 motorer og General Electrics YF120 motorer.

For at reducere omkostningerne valgte Pentagon dog den mindre avancerede og garanteret gennemførlige YF-22 i 1991.

Pratt & Whitneys YF119 motor blev valgt fordi den var mindre avanceret – modsat General Electrics YF120 motor, der kunne skifte fra at være en turbofan motor ved underlydshastighed til turbojet motor ved overlydshastighed.

Den første YF-22 prototype fløj første gang den 29. september 1990, hvorefter der fulgte en række såkaldte EMD, (Engineering & Manufacturing Development), versioner, der fløj i perioden fra august 1991 til marts 2005.

Der skulle således gå hele 15 år med udvikling og test af F-22 Raptor inden U.S. Air Force i december 2004 godkendte YF-22 til operationel status.

Specifikationer:

Producent:Lockheed Martin
Boeing
Produktionsår:1996–2011
Besætning: 1
Længde:
18,92 meter
Vingefang: 13,56 meter
Højde: 5,08 meter
Vinge areal: 78.04 m2
Tom vægt: 19.700 kg
Nyttelast: 9.300 kg
Max. startvægt: 38.000 kg
Motorer:2 × Pratt & Whitney F119-PW-100 turbofan
Tophastighed: Mach 2.25 ~ 2.410 km/t
Supercruise hastighed:Mach 1.82 ~ 1.960 km/t.
Rækkevidde:2.960 km m. ext. tanke.

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver du samtidig tilladelse til at flyvere.dk opbevarer dit navn (valgfrit) og din e-mail indtil du selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Bombardier Bristol Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Farnborough Flysikkerhed Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII