Martin XB-51 var et amerikansk tre-motoret jet bombe- og angrebsfly designet og bygget af Glenn L. Martin Company, (senere Martin Marietta / Lockheed Martin) i sidste halvdel af 1940’erne.

Flyets design var meget anderledes end andre fly fra samme periode.

XB-51 var et stort bombefly med en meget lang fuselage og smalle swept wings.

XB-51 havde tre General Electric J47 motorer, der i sig selv var (er) usædvanligt antal motorer for militære bombe- og angrebsfly.

De var konfigureret med to indkapslede motorer monteret på den forreste del af fuselagen, og den tredje motor monteret bagerst inde i flykroppen med luftindtag lige foran halerorets base.

En prototype fløj første gang den 28. oktober 1949.

Flyet blev oprindeligt udviklet og designet som en bombefly til United States Army Air Forces med betegnelsen XA-45.

‘A’ – betegnelsen, der var flyets angrebsklassificering, blev senere fjernet og XB-51-betegnelsen blev anvendt i stedet.

Et innovativt vingedesign

Martin XB-51 havde et innovativt swept-wing design.

Vinklingen af flyets vinger kunne varieres i forhold til fuselagen på flyet.

Det gav flyet en kortere take-off distance og gjorde at flyets vingefang kunne forøges og gøres smallere.

Flyets vinger havde desuden flaps, der dækkede næsten hele flyets vingefang.

Test piloter omtalte XB-51 som et hurtigt og manøvredygtigt fly, der var en fornøjelse at flyve.

XB-51 havde en meget lang fuselage med to bomberum, hvor der var installeret roterende bombekastere, der (stadig) er et af Martins varemærker.

Martin XB-51 havde et smalt tandem landingsstel med dobbelte hjulpar ligesom på Boeing B-47 Stratojet, med to nedfældelige hjul på hver vingespids.

Piloten sad i et cockpit med et boble canopy, som på datidens kampfly, mens navigatøren/bombeoperatøren sad i et separat rum under og bagved pilotens cockpit.