Mikoyan-Gurevitj MiG-21

Sovjetiske luftvåben (PVO) Mikoyan-Gurevitj MiG-21 1971. Foto: G.Garitan. CC BY-SA 4.0

Mikojan-Gurevitj MiG-21

Mikojan-Gurevitj MiG-21 (russisk: Микоян и Гуревич МиГ-21), med NATO kaldenavn Fishbed, er et sovjetisk supersonisk 2. generations kamp- og jagerfly fly.

MiG-21 er designet og fremstillet siden 1950’erne af Mikoyan-Gurevitj Design Bureau i Moskva i det tidligere Sovjetunionen.

Den første prototype fløj i 1959, og frem til 1985 er der blevet fremstillet ca. 11.500 eksemplarer af MiG-21 i forskellige versioner.

Det gør flyet til det supersoniske jagerfly, der er fremstillet i flest eksemplarer.

De oprindelige versioner af flyet anses som 2. generations kamp- og jagerfly, mens senere versioner anses for 3. generations fly.

En eksport succes

MiG-21 er blevet eksporteret i store antal og til mange lande, og har desuden fundet anvendelse hos nationale luftvåben, der under den kolde krig stod på hver sin side af konflikten.

Det har kunnet lade sig gøre gennem de mange opgraderingsprogrammer MiG-21 har gennemgået.

Her er dækker ammunitionstyper til flyet nu både østlige og vestlige våbensystemer.

Flyet er blevet eksporteret til mere end 60 lande og er desuden blevet licensbygget i Indien, Kina og det daværende Tjekkoslovakiet.

Sågar har den israelske virksomhed Elbit Systems sammen med AerostarSA i Rumænien bygget MiG-21Lancer, der er en opgraderet version af MiG-21.

Flyet er stadig (2016) i aktiv tjeneste i en række landes flyvevåben.

MiG-21 var et meget effektivt kampfly under Vietnamkrigen, hvor det nedskød mange af U.S. Air Forces kampfly.

Kært barn har mange navne

Mikojan-Gurevitj MiG-21 har haft flere kælenavne.

Sovjetiske piloter kaldte det for ‘Balalajka‘ på grund af flyets deltavinge design.

Polske piloter kaldte flyet for ‘ołówek’ – ‘blyant’ på grund af MiG-21s snorlige fuselage.

Nordvietnamesiske piloter, der fløj MiG-21 under Vietnamkrigen, kaldte flyet for ‘Én bạc‘, der betyder ‘sølv svale’.

Specifikationer:

Producent:Mikojan-Gurevitj
Produktionsår:1959 - 1985
Antal produceret:11.496
Besætning:1
+ to-sædet træningsversion
Længde:
14,70 meter
Vingefang: 7,15 meter
Højde: 4 meter
Vinge areal: 23 m2
Tom vægt: 5.846 kg
Nyttelast: 3.121 kg
Max. startvægt: 9.800 kg
Motorer:1 × Tumansky R-25-300 turbojet
Tophastighed: 2.175 km/t
i 42.000 fod
Rækkevidde:1.470 km

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver du samtidig tilladelse til at flyvere.dk opbevarer dit navn (valgfrit) og din e-mail indtil du selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Bombardier Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flying Wing Flyvende vinge Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Northrop Grumman Norwegian Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII

Skriv en kommentar