North American A-5 Vigilante var et amerikansk supersonisk hangarskibsbaseret jet bombefly bygget af North American Aviation fabrikkerne i Columbus, Ohio i USA.
Vigilante var oprindelig tiltænkt en rolle som et strategisk bombefly til fremføring af atombomber ved supersonisk hastighed.
Ved flyets introduktion var Vigilante det største og mest komplekse bombefly, der var stationeret på et hangarskib i US Navy.
Flyet skulle afløse Douglas A-3 Skywarrior, der var et sub-sonisk hangarskibsbaseret strategisk bombefly.
Vigilante var udstyret med meget avancerede våben- og elektroniksystemer, der på tidspunktet for flyets introduktion var noget helt nyt og derfor behæftet med mange problemer.
Flyet var et af de første operationelle fly med en digitale computer.
Det benyttede et ‘fly-by’wire’ system, ligesom Vigilantes radarer og elektroniske systemer, (avionics) var noget helt nyt.
Vigilante-piloter bar det første integrerede HUD-system i deres hjelm.
Vigilante var fuldt ud konkurrencedygtigt i forhold til de kamp- og jagerfly, der på det tidspunkt blev anvendt i det amerikanske forsvar.
Piloter på jagerfly, der eskorterede Vigilante, fortalte om hvordan flyet, (hvis det ikke var udstyret med bomber og ekstra brændstof tanke), kunne udføre mange af de samme krævende manøvrer ved både høj og lav hastighed, som deres eget fly.
Et unikt våbensystem
Vigilante var udstyret med et unikt system til bombelast og ekstra brændstof.
Systemet bestod af en indbygget container, der var placeret mellem flyets to General Electric J79-GE-8 jetmotorer, med plads til en Mk. 28 atombombe og to ekstra brændstoftanke, der lå på en række i containeren.
Brændstoffet i de to brændstof tanke skulle bruges under flyvningen frem mod flyets mål.
Når flyet var fremme ved sit mål skulle de to nu tomme brændstoftanke og bomben skydes bagud væk fra Vigilante.
Våben- og brændstofsystemet var ikke en succes.
Det var upålideligt og Vigilante fløj aldrig med armerede bomber i containeren.
Systemet blev udelukkende brugt som brændstofsystem.
Når flyet lettede forårsagede de enorme rystelser fra hangarskibets katapult i tre tilfælde at flyets container med fyldte brændstoftanke blev skudt ud på hangarskibets dæk.
Nyt navn – ny rolle for Vigilante
Introduktionen af Vigilante i begyndelsen af 1960’erne faldt sammen med det amerikanske forsvars plan for ændring af betegnelserne for alle flytyper i det amerikanske forsvar.
Planen er kendt som ‘the Tri-Services Designation plan‘.
Vigilantes betegnelse blev ændret fra A3 til A5, med de deraf følgende versions ændringer, så den oprindelige A3J-1 blev betegnet A5-A.
I begyndelsen af 1960’erne ændrede US Navy sin strategiske politik til et større fokus på den rolle US Navys atomubåde med ballistiske missiler skulle spille i den tiltagende ‘kolde krig’ mod Sovjetunionen.
Hermed var behovet for en stor flåde af strategiske bombefly blevet mindre for US Navy, (men ikke for US Air Force…)
Vigilante fik derfor og på samme tidspunkt en ny rolle i det amerikanske luftvåben.
Vigilantes mange våben- og elektroniske systemer (avionics) var laget af problemer gennem stort set hele flyets operative periode.
Det var helt nye teknologier, der i mange tilfælde blev anvendt for første gang på Vigilante.
Flyets kunne derfor reelt ikke bruges som strategisk bombefly – de nævnte problemer med flyets indbyggede bombecontainer var udslagsgivende.
US Navys VAH-enheder, (Heavy Attack Squadron), der var Vigilante enheder, blev i starten af 1960’erne omdannet til RVAH-enheder, (Reconnaissance Attack (Heavy) Squadron), på US Navys hangarskibe.
Hermed var Vigilante blevet til et supersonisk rekognosceringsfly med en sekundær angrebs- og bombefly rolle.
Flyet blev i vid udstrækning anvendt som post-strike rekognosceringsfly til opklaring af effekten af angreb.
Det var meget risikofyldte missioner og tabstallet var tilsvarende højt for Vigilante.
Nye fly på dækket
De høje vedligeholdelsesomkostninger og de mange operationelle problemer gjorde at Vigilante blev afløst af nye hangarskibs baserede flytyper som Grumman F-14 Tomcat og Lockheed S-3 Viking.
De kunne udføre flere af de roller, som Vigilante var tiltænkt.
Flyets størrelse gjorde det uegnet som hangarskibsfly, og i 1974 begyndte US Navy afviklingen af Vigilante enheder.
Den 20. november 1979 var det slut, da det sidste Vigilante fly fløj ud fra sin base i Florida, USA.
Vigilante blev aldrig den afløser for Douglas A-3 Skywarrior, som flyet var tiltænkt til.
Skywarrior forblev i tjeneste helt op til midten af 1990’erne.