North American FJ-1 Fury var et amerikansk et-motoret hangarskibsbaseret subsonisk turbojet kampfly udviklet i under 2. verdenskrig i 1940’erne af North American Aviation.
Flyet var et såkaldt ‘transitional jet’, det vil sige et overgangsfly fra en teknologi til en anden, i dette tilfælde overgangen fra propledrevne fly til jetfly.
Flyet fik ikke nogen særlig succes som kampfly for U. S. Navy, men det dannede et meget vigtigt grundlag for videreudviklingen af de første amerikanske jet kampfly.
FJ-1 Fury havde et design, der i høj grad var baseret på det legendariske propeldrevne kampfly North American P-51 Mustang.
Flyets haleror, vingedesign og canopy var taget direkte fra Mustang.
Nogen mente at FJ-1 Fury var et Mustang fly med jetmotor.
USAs første operationelle jet kampfly
FJ-1 Fury var det første operationelle jetfly i det amerikanske flyvevåben, men ikke det første jet kampfly, der blev udviklet i USA.
Den ære tilfaldt Bell P-59 Airacomet, der slet ikke var nogen succes.
Den første prototype af North American FJ-1 Fury fløj første gang den 11. september 1946.
Flyet blev indsat i aktiv tjeneste hos U. S. Navy i oktober 1947.
Da et FJ-1 Fury landede på hangarskibet USS Boxer den 10. marts 1948 skrev det historie som det første operaionelle hangarskibsbaserede jetfly, der landede på et hangarskib.
FJ-1 Fury ikke havde foldbare vinger som mange andre hangarskibsbaserede kampfly.
Til gengæld var flyet udstyret med en nyskabelse; et næsehjul, der kunne ‘knæle’ så flere FJ-1 Fury fly kunne parkeres helt tæt sammen med lav næse mod høj hale.
En del af fremtidens kampfly – trods alt
FJ-1 Fury var ikke nogen stor succes for U.S. Navy og flådens bestilling på 100 fly blev reduceret til 30 fly, der stort set kun blev brugt til test.
FJ-1 Fury blev i starten af 1950’erne udfaset fra aktiv tjeneste hos U.S. Navy til fordel for det nye Grumman F9F Panther kampfly.
Udviklingen af typer kampfly gik meget stærkt i begyndelsen af 1950’erne og et fundamentalt skifte i vingedesignet fra lige (straight-wing) vinger til pileformede (swept-wing) vinger var med til at accellerere udviklingen.
North American gik fra et straight wing design til swept wing med en nyudviklet XP-86 prototype, der skulle blive til et helt nyt kampfly North American F-86 Sabre.
North American tog skridtet fuldt ud og udviklede efterfølgende F-86 Sabre til de hangarskibsbaserede FJ-2/-3 Fury versioner,d er ikke havde meget med den oprindelige FJ-1 Fury at gøre.
Selvom straight wing fly som FJ-1 Fury slet ikke kunne hamle op med de nye swept wing fly, som det sovjetiske MiG-15 fra samme periode, så var FJ-1 Fury gennem test og praktiske løsninger med til at bane vejen for de nye hangarskibsbaserede swept wing kampfly i den amerikanske flåde.