North American T-2 Buckeye var et amerikansk turbojet træningsfly, der blev udviklet og produceret af North American Aviation, (senere North American Rockwell), i midten af 1950’erne i Los Angeles, Californien i USA.
Flyet blev udviklet som erstatning for den amerikanske flådes Lockheed T2V SeaStar træningsfly.
Flyet blev især benyttet som uddannelses- og omskolingsfly for piloter i U. S. Navy og U. S. Marine Corps.
T-2 Buckeye fløj første gang den 31. januar 1958 og blev indsat i aktiv tjeneste hos U. S. Navy i 1959.
Et nyt avanceret træningsfly
I 1956 udsendte den amerikanske flåde en specifikation på et jet træningsfly, der også kunne bruges på hangarskibe.
Flyet skulle skulle være et avanceret træningsfly til uddannelse af den amerikanske flådes piloter.
Flådens propeldrevne træningsfly, som North American T-28 Trojan og Beechcraft T-34 Mentor blev benyttet til grunduddannelse af flådens piloter.
Lockheed T2V SeaStar var flådens eneste hangarskibsbaserede jetdrevne træningsfly i 1950’erne og blev erstattet af T-2 Buckeye.
North American Aviation vandt kontrakten på det nye træningsfly i midten af 1956.
Flyet var et monoplan med et mellemvinge design og med elev og instruktør placeret i tandem.
Det bagerste instruktør sæde var hævet for at give et bedre udsyn over pilotelevens hoved.
Den første version T2J/T-2A af flyet var udstyret med en Westinghouse J34-WE-46/48 turbojet motor.
Flyet blev ret hurtigt i 1962 modificeret til T-2B versionen.
De efterfølgende versioner T-2B og T-2C var tomotorede.
T-2B versionen havde to Pratt & Whitney J60-P-6 turbojet motorer og T-2C versionen havde to General Electric J85-GE-4 turbojet motorer.
T-2D og T-2E var eksportversioner til det venezuelanske flyvevåben og det græske flyvevåben.
En lang karriere
T-2 Buckeye flyet var i aktiv tjeneste som uddannelses- og træningsfly i mere end fire årtier hos U. S. Navy.
Stort set alle U. S. Navy piloter, der blev uddannet fra slutningen af 1950’erne og frem til 2008 fik deres flyveuddannelse i et North American T-2 Buckeye fly.
Flyet blev taget ud af aktiv tjeneste i 2088.