Rolls-Royce Merlin - flyvere.dk

Rolls-Royce Merlin (1944), San Diego Air & Space Museum. Foto: Wikimedia commons.

Rolls-Royce Merlin

Rolls-Royce Merlin er en britisk 12-cylindret vandkølet stempel flymotor udviklet i begyndelsen af 1930’erne og produceret af Rolls-Royce fabrikkerne i perioden fra 1936 til 1956.

Merlin motoren er en af de mest vellykkede og velfungerende flymotorer, der er produceret.

Motoren blev bygget i mere end 50 forskellige versioner og Rolls-Royce producerede mere end 160.000 eksemplarer af Merlin motoren.

Hertil skal lægges 55.000 eksemplarer af den amerikanske licensbyggede Packard V-1650 Merlin motor, der blev produceret af Packard Motor Car Company i USA.

Packard V-1650 Merlin motor blev blandt andet anvendt på North American P-51 Mustang.

Bird of Prey

Merlin motoren blev oprindelig kaldt PV-12.

Ifølge Rolls-Royce navnekonvention om at opkalde alle Rolls-Royce stempel-flymotorer efter rovfugle, blev motoren omdøbt til Merlin, der betyder dværgfalk på engelsk.

De første produktionsversioner af PV-12 blev fremstillet i 1936.

Merlin motoren associeres især med de tre ‘store’ engelske kamp- og bombefly fra 2. verdenskrig: Hawker Hurricane, Supermarine Spitfire og Avro Lancaster.

Der er produceret flere Merlin motorer til Avro Lancaster end til noget andet fly.

Et af de første operative militære fly med en Merlin motor var Fairey Battle, der var et let bombefly med en besætning på tre.

Efter krigen, hvor Merlin i det store og hele var blevet fortrængt af Rolls-Royce Griffon til militær anvendelse, blev de fleste Merlin-versioner designet for og bygget til civile passagerfly og militære transportfly.

Specifikationer:

Producent:Rolls-Royce
Produktionsår:1936 - 1956
Antal cylindre:12 - 60° "Vee"
Cylinder diameter:137 mm
Cylinder slaglængde:152 mm
Cylinder volumen:27 liter
Vægt: (tør)744 kg
Brændstoftype:Benzin - 100/130 Oktan Avgas
Køling:Vandkølet
Ydelse:1.290 hk
Anvendelse:Avro Lancaster
de Havilland Mosquito
Handley Page Halifax
Hawker Hurricane
Supermarine Spitfire
Antal produceret:160.000

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII