Saab 21 var et svensk militært propel kampfly udviklet i slutningen af 1930erne og produceret fra 1943 til 1949 af Svenske Aeroplan AB, SAAB.
Flyet blev benyttet af det svenske Flygvapnet i perioden mellem 1945 og 1953 i to versioner; som jagerfly SAAB J 21 og som jagerbomber SAAB A 21.
Flyet havde et usædvanligt design med en propel motor i såkaldt ‘pusher’ konfigurationmed propellen monteret bagerst på fuselagen.
Flyet havde dobbelte haleror på to halebomme, der udsprang fra vingen på hver sin side af fuselagen.
Den første prototype fløj første gang den 30. juli 1943 og i januar 1945 blev de første eksemplarer af jagerfly versionen SAAB J 21A-1 indsat i operativ tjeneste hos Flygvapnet.
Et af de første katapultsæder
På grund af propellens placering lige bag cockpittet, var SAAB 21 udstyret med et af de første katapultsæder i et moderne kampfly.
Det var et trykluft drevet katapult sæde, men Bofors fabrikkerne udviklede kort tid efter et katapultsæde med en krudtladning.
Senere fulgte den tungere bevæbnede version J 21A-2 og jager-bomber versionen B 21A-3.
Behov for moderne kampfly
Kort efter udbruddet af 2. verdenskrig stod det klart for den svenske regering, at landet var truet af den voksende konflikt.
For at kunne forsvare sin neutralitetspolitik, var det nødvendigt, at udvikle et moderne og avanceret kampfly til det svenske Flygvapnet.
Opgaven blev givet til SAAB.
Resultatet var SAAB 21, der var et propeldrevet kampfly med et uortodokst twin-boom vinge/hale design og en pusher motor/propel konfiguration.
Flyets motor var en svensk licensbygget version af den nazi-tyske Daimler-Benz DB 605B motor, der var udviklet og produceret af Daimler Benz i Tyskland.
Den første prototype af SAAB 21 fløj første gang den 30. juli 1943 og de første eksemplarer blev indsat i operativt beredskab i december 1945.
I løbet af 1945 blev flere forskellige muligheder udforsket for at forbedre 21’ernes ydeevne.
Det førte til, at SAAB udviklede en version med jetmotor – SAAB 21R.
I løbet af 1947 begyndte SAAB at ombygge SAAB 21 til jet fremdrift.
Det krævede omfattende ændringer af hvert enkelt fly.