Vought F7U Cutlass var et amerikansk to-motoret hangarsskibsbaseret turbojet kampfly udviklet lige efter 2. verdenskrig.
Flyet blev produceret fra 1948 til 1955 af Vought Aircraft i Dallas, Texas i USA.
Flyets design afviger fundamentalt fra andre samtidige amerikanske flydesigns.
Cutlass havde ikke noget traditionelt haleror, men var i stedet for udstyret med to store lodrette vingefinner på hver side af flyets fuselage.
Vought deltog med Cutlass flyets design i en konkurrence udskrevet af U. S. Navy om et nyt hangarskibsbaseret kampfly til U. S. Navy fra 1. juni 1945.
Selvom Voughts ingeniører benægtede det, så hersker der ikke megen tvivl om at Vought skævede en hel del til nazi-tyske fly-data fra både Arado og Messerschmitt.
Messerschmitts tidligere chefdesigner Waldemar Voigt fungerede som konsulent på udviklingen af flere af amerikanske flydesigns efter 2. verdenskrig.
Et livsfarligt fly
På trods af der blev produceret 320 eksemplarer af Cutlass, var flyet ingen succes – langt fra.
Vought F7U Cutlass flyet havde mange og store tekniske problemer og dårlige flyveegenskaber gennem hele flyets aktive periode i den amerikanske flåde.
Cutlass flyet havde, i lighed med mange andre samtidige jet kampfly, ikke tilstrækkelig motorkraft.
Cutlass piloter omtalte sarkastisk Cutlass flyets Westinghouse J34 turbojet motorer som noget, der ikke producerede mere varme end en Westinghouse brødrister.1
Selvom man udskiftede Cutlass prototypernes J34 motor med den kraftigere Westinghouse J46 turbojet motor, inden flyet blev sat i produktion, så løste det ikke de mange andre problemer med flyets flyveegenskaber.
Fire testpiloter og 24 U. S. Navy piloter omkom i havarier med Cutlass.
Mere end 25% af alle Cutlass fly i aktiv tjeneste havarerede.
Rex Beisel
Vought F7U Cutlass var det sidste fly, som flypioneren og flyingeniøren Rex Biesel designede.
Biesel er mest kendt for at have designet det berømte og meget succesfulde Vought F4U Corsair kampfly.
Bielsel designede det allerførste kampfly til U. S. Navy; Curtiss TS-1 fra 1922.
1: Westinghouse er (især i USA) kendt som producent af husholdningsudstyr og husholdningsmaskiner. Westinghouse introducerede en af de allerførste brødristere i 1914. Kilde: thoughtco.com