Westinghouse J34, med intern Westinghouse betegnelse Westinghouse 24C, var en turbojet motor, der blev udviklet og produceret af Westinghouse Aviation Gas Turbine Division i slutningen af 1940’erne.

J34 var dybest set en større version af Westinghouse J30 motor.

J34 motoren producerede et tryk på 3.000 pund, hvilket var det dobbelte af Westinghouse J30 motoren.

Ved at tilføje en efterbrænder til senere modeller producerede J34 motoren op til 4.900 pund tryk.

De første Vought F7U Cutlass prototyper var udstyret med J34 motorer.

Forældet fra start

I tiden lige efter 2. verdenskrig blev de første turbojet motorer udviklet og videreudviklet så hurtigt, så Westinghouse J34 motoren var forældet inden den overhovedet blev sat i drift i noget fly.

J34 motoren blev derfor, i overgangsperioden fra 2. verdenskrigs mange propeldrevne flytyper til de moderne jetfly i efterkrigstiden, brugt som supplementsmotor på f.eks. Lockheeds P-2 Neptune maritime overvågningsfly.

McDonnell F2H Banshee havde to J34 motorer i hele dets kortlivede karriere som hangarskibsbaseret kampfly.

Stiletto

Douglas X-3 Stiletto var udstyret med to J34-motorer.

Westinghouse J46-motoren, som var den oprindelige tilsigtede motor til Stiletto, viste sig at være uegnet.

Stiletto blev udviklet for at undersøge påvirkningen af fly og flydesign ved supersoniske hastigheder.

J34 motorerne havde så ringe motorkraft så flyet ikke kunne overstige Mach 1 i vandret flyvning.