Aero L-39 Albatros - flyvere.dk

Vzdušné síly Armády České republiky Aero L-39 Albatros. Foto: Milan Nykodym.CC BY-SA 4.0

Aero L-39 Albatros

Aero L-39 Albatros er et avanceret militært jet trænings- og uddannelsesfly udviklet i 1960’erne og produceret fra 1971 til 1996 af Aero Vodochody i det daværende Tjekkoslovakiet – nu Tjekkiet.

Albatros blev udviklet i 1960’erne som erstatning for Aeros L-29 Delfín trænings- og uddannelsesfly.

Aero L-39 Albatros er det første militære trænings- og uddannelsesfly med turbofan jet motor.

Videreudviklet i flere omgange.

L-59 Super Albatros, der blev introduceret i 1986, er en opdateret og moderniseret version af L-39.

I 1997 blev det lette kamp- og træningsfly Aero L-159 Alca introduceret, som en yderligere videreudvikling af Albatros træneren.

Ved Farnborough Airshow i 2014 blev Aero Vodochodys L-39NG (Next Generation) præsenteret.

L-39NG er en yderligere opdateret og moderniseret udgave af Aero Vodochodys Aero L-39 Albatros og skal efter planen helt afløse den oprindelige Albatros træner.

L-39NG er udstyret med en Williams International FJ44-4M turbofan jet motor.

Et succesfuldt træningsfly

Der er solgt mere end 2.800 eksemplarer af flyet til over 30 forskellige lande.

Det gør flyet til et af de mest anvendte jet træningsfly i verden.

Albatros har flere steder i verden været indsat i kamphandlinger, blandt andet i Afghanistan og Irak.

Udviklingen af en afløser for det aldrende L-29 Delfin fly begyndte allerede i 1964.

Efter fem års udvikling fløj den første prototype den 4. november 1969.

En egentlig serieproduktion begyndte i 1971 og i 1972 blev flyet bestemt til at være Warszawapagtens foretrukne trænings- og uddannelsesfly.

Det betød bestillinger af et stort antal eksemplarer af flyet – især til det daværende Sovjetunionen.

Specifikationer:

Producent:Aero Vodochody
Produktionsår:1971–1996
Antal produceret:2.900
Besætning: 2: elev / instruktør
Længde:
12,13 meter
Vingefang: 9,46 meter
Højde: 4,77 meter
Vinge areal: 18,8 m2
Tom vægt: 3.455 kg
Nyttelast: 1.000 kg
Max. startvægt: 4.700 kg
Motorer:1 × Ivchenko AI-25TL turbofan
Tophastighed: 750 km/t
Rækkevidde:1.100 km

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII