Airbus A321 er et kort- og mellemdistance to-motoret narrow-body jet passagerfly udviklet og bygget siden 1990’erne af Airbus SE.
A321 indgår i gruppen af fly i den såkaldte Airbus A320 gruppe (familie).
Flyet har en forlænget fuselage (flykrop) som den største ændring i forhold til den oprindelige A320.
Flyets fuselage blev forlænget med en sektion på 4,27 foran vingerne og en sektion bag vingerne på 2,67 meter, hvilket gav en fuselage, der var forlænget med næsten 7 meter i forhold til A320-flyet.
Dermed er flyet det største (længste) medlem i gruppen af A320 fly.
Flyet blev i starten kendt som ‘Stretched A320‘ eller som A320-500 eller A325.
Flyet fløj første gang 11. marts 1993, da en prototype udstyret med IAE V2500 turbofan motorer gik i luften.
En anden prototype gik i maj 1993 på vingerne udstyret med CFM56-5B turbofan motorer.
I gruppen af A320 fly findes Airbus A318, A319, A320 og A321.
Airbus har udnyttet dette gruppe medlemskab til at udforme alle fly i gruppen så tilpas ensartet, så piloter let kan skifte mellem at flyve de forskellige fly, der indgår i A320 gruppen.
Airbus A321 blev indsat i drift hos Lufthansa i 1994.
Airbus har leveret mere end 1.850 fly af denne type hvoraf ca. 1.825 stadig er i drift.
I 2019 blev det samlede antal bestillinger opgjort til mere end 4.200 fly.