Avro Vulcan - flyvere.dk

RAF Avro Vulcan 1984. Foto: Tsgt. Jose Lopez Jr. Public domain.

Avro Vulcan

Avro Vulcan var et britisk fire-motoret strategisk jet bombefly designet i 1950’erne og produceret fra 1956 til 1965 af Avro i Brownsfield Mill, Manchester i England.

Vulcan havde et delta-vinge design uden halevinger og var beregnet til strategiske bombemissioner med atomvåben i stor højde.

Vulcan kunne fremføre både atomvåben og konventionelle bomber.

Det britiske Blue Steel stand-off atommissil blev udviklet i starten af 1960’erne til blandt andet Vulcan bombeflyet.

V-force

Avro Vulcan indgik i de britiske V-flystyrker, der var Storbritanniens luftbårne atomslagstyrke under den kolde krig.

RAFs strategiske bombefly udgjorde de såkaldte V-bombers.

V-bombers bestod af en gruppe af britiske bombefly på i alt tre fly:

  • Vickers Valiant,  der blev indsat i tjeneste i 1955.
  • Avro Vulcan, der blev indsat i tjeneste i 1956.
  • Handley Page Victor, der blev indsat i tjeneste i 1958.

I 1964 bestod V-bombers styrken af i alt 159 operationelle strategiske bombefly.

Produktionen af Vulcan blev i juli 1963 overtaget af Hawker Siddeley.

ORs og specifikationer

Udviklingen af Vulcan begyndte allerede lige efter afslutningen på 2. verdenskrig.

Storbritanniens Air Ministry havde i 1946 udsendt en række specifikationer på dels britiske atomvåben og britiske fremføringssystemer, som f.eks. bombefly og missiler, til de nye atomvåben.

Air Staff Operational Requirement OR.1001 blev udsendt i 1946 og beskrev den første britiske fritfalds atombombe.

Air Staff Operational Requirement OR.229 fra 1946 beskrev et mellemdistance bombefly, der skulle kunne medføre og levere en atombombe på mindst 4.500 kg. fra baser overalt i verden.

Air Staff Operational Requirement OR. 230 fra 1947 beskrev et langdistance bombefly, der kunne det samme som beskrevet i OR.229.

Det britiske Air Ministry1 udsendte i 1947 Specification B.35/46, der specificerede et bombefly, der opfyldte de tre Operational Requirements OR.1001, OR.229 og OR.230.

Deltavinge design

Seks britiske flyproducenter, heriblandt Avro, indsendte deres bud på Vulcan.

Avros tekniske direktør Roy Chadwick and chef designer Stuart Davies indså hurtigt at et konventionelt flydesign ikke ville kunne opfylde kravene i Specification B.35/46.

Avros udviklingsteam undersøgte det besejrede Luftwaffes swept wing flydesigns, men indså hurtigt, at et swept wing design i et ellers traditionelt flydesign ville gøre flyet alt for tungt.

Avro besluttede at udvikle et helt nyt flydesign uden halevinger og uden en traditionel fuselage.

Flyet havde et swept back delta vingedesign og kun en rudimentær fuselage i den forreste tredjedel af flyet.

Det første Vulcan design havde fire motorer indbygget i par med to ‘stacked’ motorer ovenpå hinanden i den bagerste del af deltavinge konstruktionen.

For at reducere flyets vægt yderligere gjorde man vingekonstruktionen så tynd, så motorerne ikke kunne stables parvis, men måtte monteres i to par indbygget i deltavingen på hver side af flyets haleror.

De første prototyper

Avro fik tilladelse til at bygge to prototyper af Vulcan, Avro 698, i januar 1948.

Avro Vulcan - flyvere.dk
Avro 707A 1949 – 1967. Foto: Peter Bell – used with permission.

Avro byggede to eksperimentelle prototyper for at teste det nye deltavinge design.

Avro 707 i skala 1:3 blev brugt til test ved lave hastigheder, mens Avro 710 i skala 1:2 skulle bruges til test i høj hastighed.

Det samme havde SAAB gjort under udviklingen af SAAB 35 Draken.

Saab 210 Lilldraken var en eksperimental skala version af Draken til at teste flyets banebrydende dobbelte deltavinge design.

Avro 710 blev senere annulleret og erstattet af Avro 707A, der var en højhastigheds version af Avro 707.

Avro prototyper

Den første Avro 698 prototype, VX770, fløj første gang den 30. august 1952.

Avro Vulcan - flyvere.dk
Vulcan VX770 1954.
Foto: RuthAS. CC BY 3.0

VX770 var mest af alt en flyvende mock-up af det senere mægtige Vulcan fly.

Der var ingen faste brændstoftanke i flyets vinger, men kun nogle foreløbige tanke monteret i flyets bomberum.

Der var kun installeret et katapultsæde til den enlige testpilot, der fløj VX770 for første gang.

VX770 var udstyret med fire Rolls-Royce RA.3 Avon motorer, der senere blev udskiftet med fire Armstrong Siddeley ASSa.6 Sapphire motorer.

Avro prototyper

Den anden Avro 698 prototype, VX777, fløj første gang i september 1953.

Avro Vulcan - flyvere.dk
Avro 698 VX770 og VX777 i formation med fire Avro 707.
Foto: RuthAS. CC BY 3.0

VX777 var betydeligt tættere på at være et egentlig production aircraft end VX770 havde været.

Flyet havde forlænget næsesektion og et visuelt bombesigte i fuselagens bund.

På testpilotens opfordring var der installeret en styrepind ligesom i datidens kamp- og jagerfly.

Desuden var denne prototype udstyret med Bristol (senere Rolls Royce) Olympus 100 turbojet motorer.

1: Der hersker unøjagtige oplysninger om hvilket britisk ministerium, der udsendte den omtalte Specification B.35/46.
Et sted nævnes Air Ministry, der eksisterede fra 1918 til 1964, og som havde RAF som resort område, et andet sted nævnes Ministry of Supply, der eksisterede fra 1939 til 1959, og som koordinerede levering af forsyninger og materiel til alle tre britiske værn.

Specifikationer:

Producent:Avro
Hawker Siddeley
Produktionsår:1956–1965
Besætning:5
Længde:
29,59 meter
Vingefang: 30,30 meter
Højde: 8 meter
Vinge areal: 330,2 m2
Tom vægt: 37.144 kg
Nyttelast: 47.000 kg
Max. startvægt: 77.111 kg
Motorer:4 × Bristol Olympus 101 turbojet
Tophastighed: 1.038 km/t
Cruise hastighed:912 km/t
Rækkevidde:4.171 km

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII