Boeing 787 Dreamliner - flyvere.dk

Japan Airlines Boeing 787-846 Dreamliner JA825J. Foto: ken H. CC BY-SA 2.0.

Boeing 787 Dreamliner

Boeing 787 Dreamliner er et mellemstort to-motoret wide-body langdistance passager jetfly udviklet og produceret i begyndelsen af 1990’erne af Boeing Commercial Airplanes (BCA) i Everett, Washington i USA.

Dreamliner har en kapacitet på 242 til 335 passagerer i forskellige tre-klasses kabine varianter.

Flyet er det første passagerfly, hvor hovedparten af flykroppen er bygget i kompositmaterialer i stedet for det traditionelle aluminium i forskellige legeringer.

Boeing 787 Dreamliner er langt mere økonomisk end tidligere Boeing-modeller.

For eksempel er det ca. 20% mere brændstof økonomis end Boeing 767.

Krisen i den civile luftfart

I 1990’erne oplevede Boeing en nedgang i salget af både deres Boeing 747 og Boeing 767.

Nedgangen skyldtes især de stigende brændstofpriser i 1990’erne.

Oprindelig ville Boeing satse på en forlænget udgave af Boeing 747, kaldet 747X, samt en helt ny flytype; den hurtigere Sonic Cruiser.

Sonic Cruiser skulle flyve 15% hurtigere end Boeing 767, men med samme brændstof forbrug som 767’eren.

De stigende brændstofpriser i 1990’erne og terrorangrebet den 11. september 2001 mod World Trade Center i New York gjorde, at Boeing droppede både 747X og Sonic Cruiser projektet.

Flyselskaber, især i USA, fokuserede nu mere på effektivitet frem for flyenes hastighed.

De store Jumbo Jets skulle afløses af mindre to-motorede long-haul fly.

En helt ny fly-type

Udviklingen af Dreamliner tog sin begyndelse i slutningen af 1990’erne da Boeing droppede Sonic Cruiser projektet.

Derfor besluttede Boeing at satse på udvikling af et nyt mindre to-motoret langdistance (longhaul) passagerfly, der genbrugte flere af de anvendte nye teknologier fra Sonic Cruiser projektet.

I januar 2003 meddelte Boeing at de nu udviklede en helt ny flytype med betegnelsen Project 7E7.

Flyet skulle være et mindre langdistance passagerfly med udbredt anvendelse af nye teknikker og teknologier fra bla. Sonic Cruiser projektet.

Flyet skulle anvende Ethernet fly-by-wire systemer og bygges i kompositmaterialer.

Beslutningen var med til at ændre den indtil da dominerende hub-and-spoke luftfart i USA til en ny point-to-point organisering af den civile flytrafik i USA.

Med en forsinkelse på ca. to år foretog Boeing 787 Dreamliner sin første prøveflyvning den 15. december 2009.

Dreamliner blev indsat i regelmæssig rutetrafik for første gang i oktober 2011 hos det japanske All Nippon Airways.

Projekt Yellowstone

I begyndelsen af det nye årtusinde indledte Boeing Commercial Aircraft et nyt projekt, der skulle varetage en komplet omkalfatring af Boeings samlede katalog af civile fly.

Boeings nye fly skulle benytte højteknologi og være fremstillet af højteknologiske kompositmaterialer.

Anvendelsen af hydraliske systemer skulle erstattes af elektriske og elektroniske systemer og de nye flys motorer skal være brændstof økonomiske og -effektive turbofan motorer.

Projektet blev døbt Project Yellowstone.

Tre flyprojekter

Projekt Yellowstone består af tre del-projekter, der hver skal varetage den konkrete udvikling af nye flytyper:

Boeing Y1

Boeing Y1 skal udvikle et eller flere fly, der kan erstatte Boeings nuværende 737, 757 og 767-200 modeller.

Y1 dækker passagerfly med en kapacitet på mellem 100 og 250 passagerer.

Boeing ansøgte i 2009 om patent på en ny flytype, der efter de oprindelige planer skulle erstatte Boeings succesfulde Boeing 737.

Imidlertid valgte Boeing at sende den opdaterede version af 737, Boeing 737 MAX, ud på markedet, som erstatning for deres Boeing 737 NG (Next Generation).

Med den seneste tids fatale 737 havarier hersker der nu tvivl om den præcise status på Y1 for en ny flytype, der kan erstatte 737’eren.

Boeing Y2

Boeing Y2 skal udvikle flytyper, der kan erstatte Boeings 767-300 og muligvis også 777-200 modeller.

Y2 dækker passagerfly med en kapacitet på mellem 250 og 350 passagerer.

Boeings Project 7E7 / 787 Dreamliner er den første flytype, der er udviklet og produceret under Y2 projektet.

Boeing Y3

Boeing Y3 skal udvikle flytyper, der kan erstatte Boeings 777-300 og hele Boeing 747 familien.

Y2 dækker passagerfly med en kapacitet på mellem 350 og 600 passagerer.

Y3 projektet skal udvikle passagerfly, der kan konkurrere med ‘de tunge drenge’ i klassen.

Det er fly som f.eks. Airbus A380 og de største versioner af Airbus A350, som Airbus A350-1000.

Boeing har gennemført drøftelser med flyselskabet Emirates om udvikling af et nyt jumbo fly under Y3 projektet.

Specifikationer: Boeing 787-8 Dreamliner

Besætning:2
Passagerer:242 - 335
Længde:56,72 m
Kabine bredde:5.49 m
Vingefang:60,12 m
Vinge areal:377 2
Højde: (haleror)16,92 m
Lastkapacitet:43.318 kg
136,7 m3
Egenvægt:119.950 kg
Max. vægt:227.930 kg
Cruise hastighed:903 km/t
Max. hastighed:956 km/t
Rækkevidde:13.620 km
Motorer:2 x General Electric GEnx-1B eller
2 x Rolls-Royce Trent 1000

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 de Havilland Douglas Dreamliner Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Farnborough Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Kina Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII