Bristol Siddeley Orpheus var en single-spool turbojet motor designet og udviklet af Bristol Siddeley i begyndelsen af 1950’erne i Bristol i England.
Motoren blev udviklet som motorenhed til Folland Aircrafts Folland Gnat letvægts kamp- og træningsfly og til Fiat Aviaziones / Aeritalias Fiat G.91 kamp- og angrebsfly.
Motoren har en enkel singlespool (singlehaft) konstruktion, der er nem at vedligeholde.
Orpheus motorens konstruktion gjorde at Bristol Siddeley kunne udvikle en motor med en vægt på kun ca. 380 kg., der udviklede 22kN tryk.
De tre finalister i NATOs samtidige konkurrence om et nyt letvægts angrebs- og kampfly, der byggede på Natos NBMR-1 specifikation fra 1953, havde alle valgt Bristol Siddeley Orpheus motor.
Orpheus motoren vakte begejstring overalt i flyvemiljøer rundt om i verden.
Motoren havde en fantastisk ydelse i forhold til størrelse og vægt.
Lockheeds berømte leder af Lockheeds Skunk Works Clarence “Kelly” Johnson udtalte sig meget begejstret om Orpheus motoren efter at have brugt den på den første prototype af Lockheed JetStar:
These Orpheus engines … have been the best engines the writer has ever used in a prototype aircraft. They were and are so good that it was decided at an early date to make all Jetstars from serial number two up capable of using two Orpheus engines…
The Orpheus version … is fully competitive in performance (except with one engine out) and will be offered to those who want its lower cost, simplicity, and – at least for some time – reliability
Clarence “Kelly” Johnson, Flight, feb.1959
VTOL motor
Orpheus motoren dannede grundlaget for udviklingen af Bristol Siddeleys Pegasus turbofan motor, der blev benyttes i Harrier Jump Jet fly.