Bristol Type 175 Britannia var et fire-motoret britisk propel passagerfly udviklet og designet af Bristol Aeroplane Company i Filton i South Gloucestershire i England i slutningen af 1940’erne.
Bristol Type 175 Britannia blev produceret i perioden 1952 – 1960.
Bristol Britannia var, ligesom Bristol Brabazon, et resultat af Brabazon komiteens specifikationer for britiske civile mellem- og langdistance passagerfly i efterkrigstidens England.
Bristol Aeroplane Company vandt kontrakter for Brabazon komiteens Type I og Type III specifikationer.
Type I specificerede langdistance transport- og passagerfly til transatlantiske flyvninger og resulterede i Bristols enorme Brabazon fly.
Type III specificerede et mellemdistance transport- og passagerfly med plads til 48 passagerer, der skulle drives af enten Bristol Centaurus motorer eller Napiers Nomad turbo-diesel motorer.
Brabazon komiteens Type III specifikationer faldt sammen med de Medium Range Empire (MRE) Requirements, som det statsejede flyselskab BOAC havde udsendt i 1946.
Valg af motorer
Bristol var på samme tidspunkt i fuld gang med at udvikle deres nye Bristol Proteus turboprop motor, som skulle bruges på Britannaia flyet.
Forsinkelser gjorde at Bristol valgte at fortsætte udviklingen af flyet med Bristol Centaurus motorer.
BOAC og den britiske stat accepterede dette under forudsætning af, at Centaurus motorerne efterfølgende blev udskiftet med Bristols nye Proteus motorer.
En problematisk start
Den første prototype af Britannia flyet lettede første gang den 16. august 1952 fra Filton Aerodrome nord for Bristol i England.
Flyvningen blev gennemført på trods af store problemer med flyets stabilitet i luften.
Flyets cockpit blev desuden fyldt med røg under landingen og landingsstellet foldede sig først helt ud få sekunder før touch-down..
Overhalet af udviklingen
Bristol Britannia flyet blev af mange betragtet som et af de bedste store turboprop passagerfly, der har fløjet.
Flyet blev kendt som The Whispering Giant på grund af flyets lave støjniveau og stabile flyvning.
Allerede inden flyet var færdigudviklet var det blevet overhalet af de jet passagerfly, som både engelske, franske og amerikanske flyproducenter udviklede efter 2. verdenskrig.
De Havilland Comet var allerede indsat i fast rutetrafik hos BOAC, da Bristol fik tilladelse til at fortsætte flyvningerne med deres første prototype af Britannia flyet.
De tragiske havarier med tre Comet fly i 1953 og 1954 fik det britiske Air Ministry til at forlange at Britannia flyet skulle testes yderligere.
BOAC valgte at udstille udviklingsproblemerne med Britannia flyet i den britiske presse, så Bristols salgs- og marketing planlægning blev ødelagt af de samme mennesker, som i sin tid havde bestilt flyet.