Caproni Ca.60 Transaereo var en italiensk prototype på et otte-motoret ni-vinget, (et Noviplan på italiensk), propel passagervandfly, der blev udviklet af den italienske flyingeniør Giovanni Battista Caproni og bygget af flyproducenten af samme navn Caproni i 1910’erne i Milano i Italien.
Flyet var konstrueret som en flyvebåd med tre sæt tri-plan vinger, omtalt på italiensk som ‘Noviplano‘ (ni-fløjet) eller Capronissimo.
Flyet må have haft et af flyhistoriens største vingearealer, hvis ikke det største, på 750 m2.
Det var meningen, at Caproni Ca.60 skulle bruges som et transatlantisk passagerfly med 100 passagerer.
Flyet havde otte amerikanske Liberty L-12 V12 motorer, der hver producerede 400 HK.
Liberty L-12 motoren var den kraftigste motor, der blev produceret i tiden omkring 1. verdenskrig.
Motorerne var monteret i to grupper af fire motorer, med fire motorer på det forreste vingesæt, og den anden gruppe af fire motorer på det bagerste vingesæt.
Hver gruppe bestod af to motorindkapslinger med hver to motorer i en pusher-pull konfiguration.
En sørgelig skæbne
Der blev kun bygget et enkelt eksemplar af flyet.
Der er en vis usikkerhed om den præcise dato for den første flyvning med Ca.60.
Den fandt sted ved Maggioresøen i Norditalien enten den 12. februar eller den 2. marts 1921.
Allerede på på den anden testflyvning den 4. marts 1921 havarerede flyet og styrtede ned på Maggioresøen.
Gianni Caproni besluttede at forsøge at reparere flyet, men under bugsering blev det yderligere beskadiget og Caproni opgav herefter projektet.
