Douglas C-74 Globemaster var et stort fire-motoret amerikansk strategisk transport- og fragtfly, der blev udviklet under 2. verdenskrig af Douglas Aircraft Company i Long Beach, i Californien, USA.
Flyet blev udviklet efter det japanske angreb på Pearl Harbor i december 1941 som svar på det amerikanske forsvars akutte behov for transoceanisk ‘heavy-lift’ flytransport.
Allerede i begyndelsen af 1942 indledte Douglas Aircraft Company de første sonderinger om udviking af et stort transportfly, der skulle kunne transportere det tungeste udstyr, som det amerikanske forsvar rådede over.
Flyet skulle kunne udføre ‘heavy-lift’ transport over meget lange afstande tværs over Stillehavet og Atalanten.
Baseret på DC-4
Douglas valgte at basere sit nye tunge transportfly på selskabets egen Douglas DC-4, der var under færdiggørelse næsten samtidig med udviklingen af C-74 Globemaster.
Ideen var at bygge et større transportfly med stærkt udvidet kapacitet i forhold til DC-4.
Ud af anstrengelserne kom et gigantisk firemotoret flydesign, der kunne transportere det amerikanske forsvars tunge 105 mm howitzere, lette tanks og bulldozere.
Flyet fløj første gang den 5. september 1945.
Udviklings- og produktionsændringsproblemer med flyet forårsagede, at udviklingen af C-74 blev forsinket.
Forsinkelserne gjorde at produktionen blev begrænset til 14 fly, efter en kontrakt fra det amerikanske flyvevåben på 50 eksemplarer blev annulleret efter afslutningen på 2. verdenskrig.
Globemasters
Det amerikanske forsvar har indtil nu rådet over tre store transportfly med betegnelsen Globemaster:
- Douglas C-74 Globemaster
- Douglas C-124 Globemaster II
- Boeing C-17 Globemaster III