Grumman F-14 Tomcat - flyvere.dk

U. S. Navy F-14D Tomcat "Black Lions", Fighter Squadron Two One Three (VF-213). Foto: U.S. Navy Mate 2nd Class Daniel J. McLain. Public Domain

Grumman F-14 Tomcat

Af:

flyPete

Publiceret:

21. april 2021

Senest redigeret:

7. maj 2025

Læsetid: ⏱ ca. 3 min.

Grumman F-14 Tomcat er et stort amerikansk to-sædet og to-motoret supersonisk jet kampfly udviklet i 1960’erne og produceret mellem 1969 og 1991 af Grumman Aerospace Corporation, senere Northrop Grumman, i Bethpage, New York i USA.

Flyet vandt berømmelse i filmen Top Gun fra 1986.

Grumman F-14 Tomcat har variabel vingegeometri, (variable-sweep wing) og to haleror.

Tomcat kunne i nødsituationer flyve med en asymmetrisk vingegeometri, dvs. med f.eks. venstre vingedel foldet ud og højre vingedel foldet bagud.

Et fjerde-generations kampfly

Allerede i 1950’erne var U.S. Navy på udkig efter et nyt langtrækkende, hurtigt og manøvredygtigt hangarskibsbaseret kampfly, som flåden kunne bruge som et decideret interceptor fly – til forsvar af sine hangarskibe.

Tomcat er det første amerikanske fjerde-generations kamp- og jagerfly og blev udviklet som en del af den amerikanske flådes Naval Fighter Experimental (VFX) program.

Flyet er samtidig det første i Teen-series, der består af de amerikanske fjerde-generations kampfly F-14 Tomcat, F-15 Eagle, F-16 Fighting Falcon og F/A-18 Hornet.

Efter det fejlslagne TFX projekt, der indebar udviklingen af General Dynamics–Grumman F-111B, som et supplement til U.S. Navys  F-4 Phantom II fly, blev VFX programmet planlagt i midten af 1960’erne.

VFX programmet specificerede et to-motoret og to-sædet manøvredygtigt Mach 2.2 kampfly.

U. S. Airforce blev udklasseret af MiG fly under Vietnam krigen

Under Vietnam krigen i 1960’erne og 1970’erne kom de store og tunge amerikanske kampfly, som f.eks. McDonnell Douglas F-4 Phantom ofte til kort overfor de sovjetisk fremstillede MIG kamp- og jagerfly.

Phantom og andre af U. S. Air Forces kampfly manglede den samme manøvredygtighed som de sovjetisk byggede MiG-fly.

Udviklingen af F-14 Tomcat, og hele VFX programmet, byggede på erfaringerne fra Vietnam krigen.

Specifikationer:

Producent:Grumman Aerospace Corporation
Produktionsår:1969 - 1991
Antal produceret:712
Besætning:2
Længde:19,23 m
Vingefang:11,64 - 19,54 m
Højde:4,9 m
Vægt:19.833 kg
Max. vægt:33.725 kg
Motor:2 × General Electric F110-GE-400 turbofan
Max. hastighed:2.485 km/t
Rækkevidde:3.000 km.
Flyvehøjde:16.000 m

Mest læste artikler

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver du samtidig tilladelse til at flyvere.dk opbevarer dit navn (valgfrit) og din e-mail indtil du selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 5. generationskampfly 737 MAX Airbus Antonov Bell Biplan Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Bristol Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Grumman Handley Page Hawker Siddeley Københavns Lufthavn Lockheed Lockheed Martin Lufthavne MCAS McDonnell Douglas North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev VTOL WWII