Lockheed Martin C-130J Super Hercules er et amerikansk fire-motoret turboprop militær transportfly, der er udviklet i 1990’erne og produceres af Lockheed Martin flyfabrikkerne i Maryland i USA.
C-130J er den nyeste version af den uopslidelige Lockheed C-130 Hercules, der har været i produktion siden 1954 – altså nu i 70 år.
‘J’ versionen er udstyret med nye motorer, nyt glas cockpit m.v., og er den eneste model i produktion i øjeblikket.
Blev til på bestilling fra Royal Air Force
Den britiske regering havde på det tidspunkt overvejet hvorvidt en ordre på nye militære transportfly skulle lægges i Europa eller i USA.
Englænderne var stærkt opsatte på at kunne beholde sin andel i udviklingen af det nye store europæiske udviklingsprojekt FLA – Future Large Aircraft.
FLA projektet mundede ud i udviklingen af det store europæiske militære transportfly Airbus A400M Atlas.
En Salomonisk løsning
Med en Salomonisk løsning valgte den britiske regering at bestille nye transportfly fra både Europa (Airbus) og USA.
Det sikrede den britiske indflydelse og produktions andele i FLA projektet.
I december 1994 bestilte Royal Air Force 25 eksemplarer af det nye Lockheed Martin C-130J Super Hercules fly.
RAF forpligtede sig samtidig til at indkøbe mellem 40 og 50 eksemplarer af det nye FLA fly.
Den britiske beslutning var gennemtænkt.
Mens den nye version af Hercules kunne leveres nærmest omgående, så var FLA projektet i 1990’erne et fly for fremtiden.
Problemer og forsinkelser
Det skulle imidlertid vise sig at amerikanerne ikke kunne levere den nye Super Hercules så hurtigt, som de og andre kunne ønske.
Som det nærmest er kutyme for udvikling af så komplicerede og avancerede indretninger, som moderne fly er, så blev udviklingen af det nye C-130J Super Hercules også ramt af både tekniske problemer og forsinkelser.
Der opstod store problemer med integrationen af flyets software, der forsinkede projektet med tre måneder, mens uventede stall problemer yderligere forsinkede projektet i ni måneder – altså sammenlagt et års forsinkelse.
4.000 timers testflyvning
På trods af 4.000 timers testflyvninger var der stadig store problemer med at få C-130J Super Hercules til at fungere efter hensigten.
De mange udfordringer med flyet gjorde det ude af stand til at udføre faldskærmsdrop af tungt udstyr, der var en høj risiko for at faldskærmstropper ramte flyet under udspring, der kunne ikke udføres SAR missioner under kampforhold m.m.
Samtidig ar hele projektet ramt af store omkostningsstigninger.
Problemerne gjorde politikere i Washington D.C. så utilfredse, så den daværende forsvarsminister Paul Wolfowitz i 1994 besluttede at stoppe indkøbet af flere eksemplarer af den nye version C-130J.
I 2005 omgjorde en ny forsvarsminister Donald Rumsfeld beslutningen, efter at flere kongrespolitikere havde beregnet at det ville blive meget dyrere at afslutte indkøbet i utide.
Nye varianter
I 2008 fik Lockheed Martin så en ny kontrakt på 470 millioner dollars til levering af seks modificerede KC-130J-fly til det amerikanske luftvåben og specialstyrker i det amerikanske militær.
Kontrakten førte til udvikling af nye C-130J varianter.
De ældre HC-130 fly blev erstattet af nye HC-130J Combat King II til SAR missioner og de ældre MC-130 fly blev erstattet af nye MC-130J Combat Shadow II fly til Air Force Special Operations Command.
Det amerikanske Marinekorps fik deres egen variant af C-130J og der blev udviklet en flytankningsvariant; KC-130J.
En succes – til sidst
I dag, næsten 30 år efter de første testflyvninger med den nye Lockheed Martin C-130J Super Hercules, er Super Hercules en succeshistorie.
Mere end 500 C-130J fly var i 2022 i aktiv tjeneste i 26 forskellige landes flyvevåben.