Airbus A400M - flyvere.dk

RAF Airbus A400M Atlas øver strandlanding, Wales 2017. Foto: Andrew Linnett/MOD. OGL v1.0

Airbus A400M Atlas

Airbus A400M Atlas er et tungt fire-motoret turboprop militært transportfly udviklet og produceret af Airbus Military, nu Airbus Defence and Space, siden 2009.

Flyet blev oprindeligt produceret af EADS Spain, Construcciones Aeronáuticas SA, i Sevilla i Spanien.

EADS blev i 2009 overtaget af Airbus Military.

A400M blev udviklet til at udføre både strategiske og taktiske militære transportopgaver.

Flyet skal afløse ældre militære transportfly som Transall C-160 og Lockheed Martins (uopslidelige) C-130 Hercules.

Airbus A400M Atlas - flyvere.dk
Størrelsesforhold: Transall C-160, Lockheed Martin C-130 Hercules og C-130J Super Hercules, Airbus A400M Atlas og Boeing C-17 Globemaster III. Illustration: Sitacuisses. CC BY-SA 3.0

Et stort fly med mange anvendelsesmuligheder

Flyet er fra Airbus side tænkt som både supplement og erstatning for flere andre flytyper.

Det er noget større end Transall C-160, Lockheed Martin C-130 Hercules og C-130 J Super Hercules, som Flyvevåbnet benytter, og noget mindre end Boeing C-17 Globemaster III.

Airbus A400M Atlas kan konfigureres til flere forskellige opgaver som lufttankning, troppetransport, levering af paratropper og evakuering af syge og sårede fra krise- og kampskuepladser.

En lang begyndelse

De første ‘spadestik’ til udvikling af et nyt stort europæisk strategisk militært transportfly fandt sted allerede i 1982.

Her oprettede det franske Aérospatiale sammen med britiske British Aerospace (BAe), det amerikanske Lockheed, og det tyske Messerschmitt-Bölkow-Blohm (MBB) en arbejdsgruppe kaldet FIMA group (Future International Military Airlifter).

Det var FIMAs formål at beskrive og specificere et erstaningsfly for Transalls C-160 og Lockheed Martins C-130 Hercules.

I 1989 forlod Lockheed-Martin FIMA og udviklede herefter deres Super Hercules.

I stedet trådte det spanske EADS CASA og det italienske Alenia Aermacchi S.A. ind i gruppen, der skiftede navn til EuroFlag.

OCCAR

Rekvisitionen – eller indkøbet af de nye Airbus A400M fly blev lagt i hænderne på den europæiske organisation OCCAR (Organisation Conjointe de Coopération en matière d’ARmement).

OCCAR afgav en forudbestilling på 180 fly til fordeling blandt partnerlandene Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet, Belgien og Luxembourg samt Sydafrika og Malaysia.

A400Ms første flyvning blev planlagt til at finde sted i 2008 med levering af de første fly i 2009.

“a disastrous development”

Den første flyvning blev udskudt først til 11. december 2009, men på grund af de mange problemer med at nå specifikationerne for flyet, blev leverance af de første fly udskudt til 2012.

Ifølge en artikel i avisen Financial Times Deutschland ville projektet ikke kunne gennemføres uden væsentlige ændringer i specifikationerne.

Flyet var 12 tons for tungt og ville højst kunne løfte 29 tons, hvilket var 3 tons under specifikationerne.

Det ville betyde at Airbus A400M Atlas ikke ville kunne transportere den tyske hærs nye Puma kampvogn.

Chefen for det tyske Luftwaffe udtalte at A400M projektet var inde i en katastrofal udvikling.

I 2009 udtalte Airbus CEO Thomas Enders til det tyske ugemagasin Der Spiegel, at uden ændringer i specifikationerne ville projektet måske skulle opgives.

En PriceWaterhouse report estimerede en budget overskridelse forprojektet på mindst 11 milliarder Euro.

OCCAR nationer melder fra

I løbet af 2009 meddelte flere OCCAR lande at de overvejede at finde alternativer til det nye Airbus A400M transportfly.

Flere af partnerlandenes regeringsorganer med ansvar for indkøbet af A400M advarede mod kortsigtet kassetænkning.

I stedet for bad de deres regeringer om at fokusere på den akkumulerede spinoff værdi for hele den militære og civile flyindustri i Europa, som A400M projektet ville kaste af sig.

I november 2010 besluttede Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet, Belgien og Luxembourg i at underskrive kontrakten.

Samme gruppe bevilgede et lån til Airbus Military, der nu havde overtaget projektet, på 1,5 milliarder Euro.

På det tidspunkt var projektet tre år forsinket.

Specifikationer:

Besætning:3-4
Kapacitet:116 paratropper
66 båre patienter + 25 medicinsk personnel
37.000 kg gods
Længde:
45,1 meter
Vingefang:42,4 meter
Højde:14,7 meter
Vinge areal:225,1 m2
Tom vægt:76.500 kg
Nyttelast:37.000 kg
Max. startvægt:141.000 kg
Motorer:4 × Europrop TP400-D6 turboprop
Cruise hastighed:781 km/t
Rækkevidde:3.300 - 6.400 km

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 de Havilland Douglas Dreamliner Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Farnborough Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Kina Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII

Skriv en kommentar