C-160 Transall - flyvere.dk

Luftwaffe Transall C-160. Foto: bomberpilot. CC BY-SA 2.0

Transall C-160

Transall C-160 er et to-motoret militært turboprop transportfly udviklet i slutningen af 1950’erne og produceret fra 1965 til 1985 af det fransk-tyske joint venture Transporter Allianz.

Transporter Allianz bestod oprindelig af det franske Nord Aviation og de to vesttyske selskaber Weser Flugzeugbau og Hamburger Flugzeugbau (HFB).

De oprindelige produktionsselskaber blev senere overtaget af det dengang vesttyske Messerschmitt-Bölkow-Blohm (MBB), det statsejede franske Aerospatiale og det hollandsk-vesttyske selskab VFW-Fokker, der bestod af Fokker og Vereinigte Flugtechnische Werke (VFW).

Transall C-160 blev udviklet for at opfylde et behov for et moderne transportfly til det vesttyske og det franske luftvåben, der kunne afløse det forældede Nord Noratlas transportfly.

Et mini Hercules

Transall C-160 flyets størrelse, udseende og design er meget lig det fire-motorede Lockheed C-130 Hercules, der blev udviklet nogle år tidligere af Lockheed i USA.

Begge fly er højvingede fly med et et hævet haleparti for at gøre plads til en bagbords lastrampe under flyets haleparti.

Flyene deler dimensioner som f.eks. vingefang, længde og højde.

Transall C-160 er et mellemdistance transportfly.

Hercules er et transportfly med en længere rækkevidde, der kan fragte en lidt større mængde gods.

Et typisk tysk-fransk projekt

I september 1964 bestilte Frankrig og Vesttyskland henholdsvis 50 og 110 eksemplarer af det nye Transall C-160 transportfly.

Der blev oprettet tre produktionssteder, så alle tre oprindelige produktionsselskaber hver især producerede dele af flyet, der herefter blev sendt rundt og samlet af de tre partnere.

Tre prototyper

Alle tre oprindelige produktionsselskaber byggede hver sin prototype af det nye transportfly.

Den første prototype, der var bygget af Nord Aviation, fløj første gang den 25. maj 1963.

I maj 1963 og februar 1964 fulgte så to andre prototyper.

60 års jubilæum nærmer sig

Transall C-160 er stadig i aktiv tjeneste hvilket det har været uafbrudt siden den første flyvning i 1963.

Flyet har vist sig anvendeligt til mange forskellige opgavetyper.

Det har været anvendt til gods transport og troppetransport, lufttankning, til logistisk støtte, til SIGINT opgaver (signalsporing og indsamling) og som kommunikationsplatform.

Specifikationer:

Producent:Transall (Transport Allianz)
Produktionsår:1965–1985
Antal produceret:214
Besætning:3 (to besætning + loadmaster)
Kapacitet:93 topper
61 - 88 paratropper
62 båre-patienter
16.000 kg gods.
Længde:
32,40 meter
Vingefang: 40 meter
Højde: 11,65 meter
Vinge areal: 160 m2
Tom vægt: 27.782 kg
Nyttelast: 16.000 kg
Max. startvægt: 51.000 kg
Motorer: 2 × Rolls-Royce RTy.20 Tyne Mk 22 turboprop
Tophastighed: 513 km/t
Max. flyvehøjde:8.230 m.
Rækkevidde:1.853 km

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Bristol Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Norwegian Nyt kampfly Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII