North American F-100 Super Sabre var en amerikansk supersonisk jet jagerfly udviklet og produceret af North American Aviation flyfabrikkerne i USA i 1950’erne.

F-100 er det første amerikanske jagerfly i den såkaldte Century Series, der var en gruppe af amerikanske kampfly, der alle var kendetegnet ved en række unikke karakteristika for den tids militære kampfly.

Bla. kunne Century Series flyene alle flyve supersonisk ved vandret flyvning.

Super Sabre var det første amerikanske jet jagerfly, der kunne flyve supersonisk ved vandret flyvning.

Det blev brugt som USAFs primære fly til flystøtte under Vietnam krigen, indtil det blev erstattet af det supersoniske jager-bombefly F‑105 Thunderchief og det subsoniske angrebsfly LTV A-7 Corsair II.

North Americans uopfordrede designforslag

I 1951 sendte North American Aviation uopfordret et forslag til et nyt supersonisk jagerfly til det amerikanske flyvevåben USAF.

Det nye design var navngivet Sabre 45 og var en højtydende videreudvikling af North Americans F-86 Sabre jagerfly med et 45° swept-wing design.

Flyet var designet til at skulle bygges med udstrakt brug af Titanium.

U.S. Air Force bestilte i januar 1952 to prototyper og i maj 1953, flere måneder før planen, fløj den første prototype for første gang.

På trods af at prototypen var udstyret med en Pratt & Whitney J57 jetmotor, der ikke var højtydende, opnåede prototypen en hastighed på Mach 1.04.

Selvom flyet langt fra var færdigudviklet besluttede det amerikanske flyvevåben at indsætte den første version F-100A i aktiv tjeneste den 27. september 1954.

Allerede samme år oplevede U.S Air Force seks alvorlige havarier med F-100A, hvor ustabil flyvning, strukturelle problemer og hydrauliske problemer gjorde at U.S. Air Force i november samme år udstedte et flyveforbud for F-100A versionen.

The Sabre dance

100A versionens swept-wing design på 45 grader udgjorde en meget stor udfordring for piloterne.

Ved lave hastigheder tæt på stall punktet blev flyet ustabilt.

Flyets vandrette hældning i forhold til overfladen, den såkaldte Angle of Attack, gjorde at vingespidsernes opdrift blev mindre og mindre.

Det resulterede i meget farlige situationer, hvor flyet kunne vende næsen helt rundt i en ukontrollabel pitch-up.

Super Sabre piloter kaldte oplevelsen for en Sabre dance.

Flyvevåbnets F-100 Super Sabre

Super Sabre blev i vidt omfang benyttet af andre NATO landes luftvåben – blandt andet af Flyvevåbnet.

Gennem de amerikanske våbenhjælpsprogrammer efter afslutningen på 2. verdenskrig, hvoraf Marshallplanen er den mest kendte, blev Danmark og andre europæiske lande tilbudt nye amerikanske militære jetfly.

Flyvevåbnet modtog fra 1959 til 1961 i alt 72 eksemplarer af North American F-100 Super Sabre.