Sikorsky CH-53E Super Stallion er en stor og tung heavy-lift amerikansk tre-motoret jet transporthelikopter, der er udviklet og produceres af Sikorsky Aircraft i Stratford, Connecticut i USA.
Udviklingen af Sikorskys CH-53 helikopter går helt tilbage til starten af 1960’erne.
U. S. Marine Corps’ Heavy Helicopter Experimental (HHX) program førte til flere forskellige designforslag af en ny stor og tung transporthelikopter til det amerikanske marinekorps.
Sikorskys S-65 helikopterdesign konkurrerede med Boeings CH-47 Chinook helikopter, der begge blev udviklet i begyndelsen af 1960’erne.
Det amerikanske marinekorps valgte Sikorskys S-65 helikopterdesign, som Sikorsky udviklede til den første version af CH-53A Sea Stallion helikopteren.
Herefter fulgte en række varianter af det oprindelige design – alle med forbedringer og til specifikke formål.
Sikorsky CH-53E er den sidste i rækken af forbedrede versioner og kendes som Super Stallion.
Behov for flere kræfter
I 1967 udsendte det amerikanske marinekorps en specifikation på en endnu større transporthelikopter med en næsten dobbelt så stor løftekapacitet som CH-53D versionen af Sea Stallion helikopteren.
Samtidig var det et krav at den nye tungere helikopter skulle kunne lande og lette på korpsets amfibie fartøjer, som bruges af marienkorpset ved f.ex. landingsoperationer.
Sikorsky havde på det tidspunkt allerede udarbejdet et nyt design til en større og tungere videreudvikling af den to-motorede CH-53D version, nemlig Sikorsky S-80.
Sikorsky S-80 havde tre turboshaft motorer og et større og forbedret rotorsystem.
Desuden var fuselagen næsten to meter længere og opbygget af titanium og glasfiber kompositmaterialer.
Gik imod forsvarsministerens ønsker
Kravet om at den nye store helikopter skulle kunne bruge marinekorpsets amfibiefartøjer vejede så tungt for marinekorpsets ledelse, så man i 1970 valgte at gå imod den amerikanske forsvarministers ønske om at vælge Boeing Vertol XCH-62 helikopter.
Boeings Vertol XCH-62 helikopter, der aldrig blev færdigudviklet, kunne ikke bruge amfibiefartøjer som landingsplads – den var for stor.
Den første Sikorksy YCH-53E prototype fløj første gang den 1. marts 1974.
Prototypens design var ikke færdigudviklet.
For eksempel var haleroret og halerotoren helt anderledes på prototypen end på de senere produktionseksemplarer.
De vandrette halevinger forsvandt helt på det endelige design og erstattet af en lodret halefinne og en enkelt højtplaceret vinge monteret modsat rotoren.
Halerotoren var større og tiltet udad på helikopteren for at give mere stabilitet (og en smule mere løft), når helikopteren ‘står’ i luften i ‘hover mode’.
En kraftkarl
Den nye YCH-53E Super Stallion prototype kan løfte 17,8 tons indenbords gods til 15 meters højde.
Den kan transportere op til 55 fuldt udrustede marinesoldater.
Helikopteren kan udenbords løfte alle det amerikanske marinekorps flytyper, med undtagelse af Lockheed C-130 Hercules, samt det amerikanske miltærs LAV-25 panserkøretøj eller M198 howitzer.
Den eneste helikopter i aktiv tjeneste, der er større end Super Stallion er den sovjetiske/russiske Mil Mi-26, der er verdens største helikopter i aktiv tjeneste.