Tupolev Tu-16 - flyvere.dk

Voyenno-Vozdushnyye Sily Tupolev Tu-16R (Badger E) 31. december 1984. Foto: U.S. Navy (ukendt fotograf). Public domain.

Tupolev Tu-16

Tupolev Tu-16 med NATO-kaldenavn Badger, var et sovjetisk to-motoret strategisk turbojet bombefly, der blev udviklet i begyndelsen af 1950’erne af Tupolev design bureau i Moskva i det tidligere Sovjetunionen – nu Rusland.

Flyet blev produceret af Tupolev fra 1952 til 1962 i mere end 1.500 eksemplarer.

I slutningen af ​​1940’erne var Sovjetunionen stærkt opsat på at kunne matche og imødegå det amerikanske flyvevåbens strategiske bombekapacitet.

Det eneste langtrækkende bombefly, som det sovjetiske flyvevåben rådede over på det tidspunkt, var Tupolevs Tu-4 ‘Bull’, der var en såkaldt ‘reverse engineered’ udgave af det amerikanske Boeing B-29 Superfortress.

Med udviklingen af ​​den kraftige Mikulin AM-3 turbojet motor kunne Sovjetunionen begynde at udvikle et nyt strategisk jet bombefly.

Et moderne flydesign

I 1950 udviklede Tupolev Design Bureau, der blev ledet af den legendariske flydesigner og flyingeniør Andrei Tupolev, prototypen Tu-88.

Tu-88 fløj første gang den 27. april 1952 og blev godkendt til produktion i december 1952.

De første eksemplarer blev indsat aktiv tjeneste i 1954 og fik betegnelsen Tu-16.

Flyet havde et på det tidspunkt banebrydende ‘swept-wing’ vingedesign og to store Mikulin AM-3 turbojet motorer.

Den første version af Tu-16 kunne fremføre en konventionel FAB-9000 bombe på 9.000 kg., mens Tu-16A var modificeret til at fremføre atomvåben af forskellig størrelse.

Version Tu-16KS-1, (Badger-B), var en version, der kunne medføre og affyre de første sovjetiske AS-1 cruise missiler.

AS-1 missilerne var meget store flylignende våben, der havde et design, der lignende det legendariske Mig-15 meget.

Et fly med mange anvendelsesmuligheder

Tu-16 var et meget veldesignet fly med mange anvendelsesmuligheder.

Flyet blev videreudviklet fra et højtflyvende bombefly til fritfalds bombning, til også at kunne bruges som overvågnings- og rekogneceringsfly.

Der kom versioner til elektronisk krigsførelse og til elektronisk dataindsamling og overvågning.

I 1955 blev Tu-16 videreudviklet til en civil udgave Tupolev Tu-104 til passager rutetrafik.

Flyet var det kun andet civile jet passagerfly i verden efter de Havilland Comet passagerfly.

Tu-104 delte ikke skæbne med Comet, der som bekendt blev ramt af tragiske uheld, men fløj som passagerfly frem til 1981.

På det tidspunkt havde flyet transporteret flere end 90 millioner passagerer.

Specifikationer:

Producent: Tupolev
Produktionsår:1952 – 1962
Antal produceret: 1.509
Besætning:6-7
Længde:34,80 m
Vingefang:33,00 m
Højde: (haleror)10,36 m
Kapacitet:9.000 kg.
Tom vægt: 37.200 kg.
Max. take-off vægt:79.000 kg.
Max. hastighed:1.050 km/t.
Rækkevidde:7.000 km
Motorer:2 × Mikulin AM-3 M-500 turbojet

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII