Tupolev Tu-104 (Russisk: Туполев Ту-104) med NATO-kaldenavn “Camel” var et to-motoret mellemdistance narrow-body jet passagerfly designet i midten af 1950’erne af Tupolev Design Bureau i Moskva.
Flyet var en civil videreudvikling af det strategiske sovjetiske bombefly Tupolev Tu-16, der blev udviklet i 1950’erne.
Flyet var det andet jet passagerfly, efter det britiske de Havilland Comet, der blev indsat i normal rutetrafik.
Flyet var det eneste i regelmæssig drift i årene 1956 til 1958 efter at verdens første passager jetfly, de Havilland Comet, var taget ud af drift pga. af de fatale uheld med Comet flyet.
I 1957 købte det tjekkoslovakiske Czechoslovak Airlines – ČSA, (nu Czech Airlines), som det første og eneste udenlandske flyselskab, seks eksemplarer af Tupolev Tu-104.
Flyene blev indsat på selskabets ruter mellem Prag og Moskva, Paris og Bruxelles.
Aeroflot, der på det tidspunkt var verdens største luftfartselskab, nåede at transportere mere end 90 million passagerer med selskabets Tu-104 fly.
Flyet gjorde også tjeneste som militært transportfly for blandt andet det russiske luftvåben.
Tupolev Tu-104 blev efterfulgt af bla. Tu-124, der var et af de første passagerfly med turbofan motorer, samt Tu-134 og Tu-154.