Aeroflot Tu-154 Zürich 1977. Foto: Eduard Marmet. CC BY-SA 3.0

Tupolev Tu-154

Tupolev Tu-154 (Russisk: Туполев Ту-154) med NATO-kaldenavn “Careless” er et sovjetisk bygget tre-motoret mellemdistance narrow-body  jetpassagerfly designet i midten af ​​1960’erne af Tupolev Design Bureau i Moskva.

Flyet var i flere årtier det mest udbredte og mest benyttede passagerfly i Sovjetunionen og blev eksporteret til 17 udenlandske flyselskaber.

Tupolev Tu-154 har desuden tjent som VIP fly for flere landes statsoverhoveder.

Mere end halvdelen af alle det statslige flyselskab Aeroflots passagerer er blevet transporteret i en Tu-154, hvilket svarer til 137.5 millioner passagerer om året i gennemsnit.2

Tu-154 blev udviklet for at opfylde Aeroflots behov for at kunne supplere sin flåde af Tupolev Tu-104, Antonov An-10 og Iljusjin Il-18 med et nyt moderne jet passager- og transportfly, der levede op til en række af Aeroflots specifikke krav til et moderne passagerfly.

Tu-154 blev udviklet efter de samme designprincipper som det britiske Hawker Siddeley Trident, der fløj første gang i 1962, og det amerikanske Boeing 727, der fløj første gang i 1963.

Mellemdistanceflyet Tu-154 blev markedsført af Tupolev, samtidig med Iljusjin introducerede langdistanceflyet Iljusjin Il-62.

Det sovjetiske luftfartsministerium valgte Tu-154, da flyet bedst imødekom det nyeste indenfor sovjetisk flydesign og bedst opfyldte Aeroflots specifikationer og krav.

Tu-154 fløj første gang den 4. oktober 1968. De første leverancer til Aeroflot fandt sted i 1970.

Aeroflot anvendte flyene til fragt og post i maj 1971 og indledte passagerflyvninger i februar 1972.

Tupolev producerede Tu-154M helt frem til 2009, selvom det var meddelt, at produktionen ville ophøre i 2006.

Tupolev Tu-154 - flyvere.dk
Polske Republik Tu-154 101/154M Lux. Foto: Aleksandr Markin. CC BY-SA 2.0

Den 10. april 2010 styrtede et af den polske republiks officielle fly, et Tupolev Tu-154M, ned i tæt tåge i skovene omkring den russiske lufthavn ved Smolensk i Rusland.

Alle ombordværende omkom ved styrtet.

Blandt dem var den polske præsident Lech Kaczyński og hele hans følge af embedsmænd.

Der er fremstillet 1025 Tu-154’ere, hvoraf 214 stadig var i tjeneste i 2009.

Med en “cruise” fart på 900 km/t. er Tu-154 et af de hurtigste civile passagerfly i verden.

Flyet er robust bygget til at kunne operere under barske arktiske forhold i f.eks. Sibirien og det kan lande og lette fra grusbaner og fra primitive lufthavne med kun det mest basale udstyr.

Den sidste seriefremstillede Tu-154 blev leveret til det russiske forsvarsministerium den 19. februar 2013 fra Aviakor-fabrikken.

Flyets flyelektronik var blevet opgraderet, det havde VIP-kabine og et særlig kommunikationsmodul.

Det statsejede russiske flyselskab Aeroflot brugte Tu-154 i ca. 40 år til at transportere langt størsteparten af sine passagerer.

Den 31. december 2009 blev flight SU736 fra Jekaterinburg til Moskva den sidste Aeroflot-flyvning med Tu-154.

I dag benyttes flyet primært af Rusland og Kina til militært brug.

Derudover bruges flyet også til civil transport- og passagerflyvning. Flyet benyttes bl.a. af Tymen Avia Trans, Iran Air Tours, Uzbekistan Airways, Daghestan Airlines, Yakutia Airlines, Caspian Airlines og mange flere.

1 kilde: dr.dk
2 kilde: Wikipedia.

Specifikationer:

Besætning:3-4
Passagerer:114-180
Længde:48 m
Vingefang:37,5 m
Højde: (haleror)11,4 m
Lastkapacitet:50.000 kg.
Cruise hastighed:975 km/t.
Rækkevidde:2.500 - 5.200 km
Motorer:3 x Kuznetsov NK-8-2U eller
3 x Solovjev D-30KU-154

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Bristol Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Norwegian Nyt kampfly Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII