Malaysia Airlines Boeing 777-200ER (9M-MRO) take off fra Roissy-Charles de Gaulle Airport (LFPG), Paris. Flyet er det, der senere forsvandt som fllight MH370. Foto: Laurent ERRERA, Soerfm. CC BY-SA 2.0

Malaysia Airlines Boeing 777-200ER (9M-MRO) under take off fra Roissy-Charles de Gaulle Airport (LFPG), Paris. Flyet er det senere flight MH370. Foto: Laurent ERRERA, Soerfm. CC BY-SA 2.0

10 år siden flight MH370 forsvandt

Kategori: Nyheder, Nyheder 2024

Tags: Boeing, Flight MH370

I dag er det 10 år siden flight MH370 forsvandt.

Den 8. marts 2014 forsvandt et Malaysisk passagerfly med 239 ombordværende sporløst over Det Indiske Ocean.

Klokken ca. 00.40 den 8. marts lettede Malaysian Airlines flight MH 370 fra Kuala Lumpur International Airport i Malaysia og satte kurs mod Beijing, Kina.

Omkring 50 minutter modtog den malaysiske trafikkontrol i Kuale Lumpur en sidste melding fra en af flyets piloter: “Good night Malaysian three seven zero…

Få minutter senere blev flight MH370s transponder pludselig slukket og forsvandt fra æteren og senere fra jordens overflade.

Dette skete samtidig med at flyet bevægede sig ud af Malaysisk luftrum og ind i Vietnamesisk luftrum ude over det sydkinesiske hav.

Flyhistoriens største mysterium

Det var startskuddet til et sandt mareridt for de ombordværendes familier og pårørende og efter kort tid stod det klart at flyets forsvinden var det man i dag kalder flyhistoriens største mysterium.

Hele begivenhedsforløbet den nat for ti år siden er præget af en række mystiske hændelser og observationer.

Kort tid efter den sidste melding fra flyets piloter afveg flyet drastisk fra den planlagte kurs mod Kinas hovedstad Beijing.

Her drejede flyet efter ca. en times flyvning skarpt mod vest ud over Det Indiske Ocean.

Man har senere samme nat, ved hjælp af en række sattelitobservationer, fulgt ‘et fly’ som efterforskerne udtrykker det, i en sydlig bane henover det indiske ocean.

Herefter er der intet spor efter MH370.

Hvad der skete den nat med MH370 er et mysterium.

Efterforskningen har kun sporadisk kunnet afdække et hændelsesforløb fra take-off i Kuala Lumpur til flyet forsvandt.

De elektroniske spor efter flyet stopper brat om morgenen et sted ude over Det Indiske Ocean.

Der er kun fundet en enkelt større strukturelle vragdel, der kan siges definitivt at stamme fra MH370.

En af flyhistoriens største eftersøgninger

Eftersøgningen fokuserede i starten på Det Sydkinesiske Hav, syd for Vietnams halvø Ca Mau.

Men data fra en militær radar tydede på, at flyet pludselig havde ændret dets nordlige kurs til en kurs mod vest.

Så skibe og fly fokuserede derefter eftersøgningen til havet vest for Malaysia.

På en pressekonference den 15. marts 2014 afslørede Malaysias Premierminister Najib Razak, at undersøgelserne tydede på at MH370 ændrede kurs gennem en bevidst handling af en person ombord på flyet.

Efter den sidste satellitkommunikation med MH370 blev offentliggjort en uge efter flyets forsvinden, blev eftersøgningen udvidet dramatisk til at dække næsten tre millioner kvadratkilometer.

Det svarer til 1,5% af Jordens overflade.

Sporingsdata, der blev frigivet af de malaysiske myndigheder den 16. marts 2014, så ud til at bekræfte, at flyet styrtede ned i Det Indiske Ocean, sydvest for Australien.

Det nærmeste man er kommet et bevis på MH370s havari er en del fra en flyvinge, som er blevet bestemt til at stamme fra MH370.

Vingedelen skyllede op på stranden på Réunion øen i Det Indiske Ocean 800 km. øst for Madagaskar.

I dag er det så 10 år siden flight MH370 forsvandt.

Der er ikke kommet flere oplysninger siden 2016 om MH370.

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Bristol Boxkite

Bristol Boxkite

Bristol Type 175 Britannia - flyvere.dk

Bristol Britannia

North American Sabreliner

North American Sabreliner

Douglas O-2

Douglas O-2

Dassault Falcon 20

Dassault Falcon 20