Tupolev Tu-114 - flyvere.dk

Aeroflot Tupolev Tu-114 Budapest, Ungarn 1959. Foto: © FORTEPAN / Magyar Hírek folyóirat. CC BY-SA

Tupolev Tu-114

Tupolev Tu-114 Rossiya, med NATO-kaldenavn Cleat, var et sovjetisk langtrækkende fire-motoret turboprop passagerfly.

Det blev udviklet af Tupolev design bureau i Moskva i det tidligere Sovjetunionen i 1950’erne og produceret af Tupolev fra 1958 til 1963 på Kuibyshev flyfabrik nr. 18 i Samara i Rusland.

Tu-114 var delvist baseret på det samme flydesign som det sovjetiske Tupolev Tu-95 Bear strategiske bombefly fra samme periode.

Flyet blev udviklet med et swept-wing vingedesign og fire Kuznetsov NK-12MV turboprop motorer, der satte flyet i stand til at opnå hastigheder lige under 900 km/t.

Flyets swept-wing design havde en vinkel på 35 grader bagud, der var det samme som f.eks. Boeings jet passagerfly Boeing 707.

Tupolev Tu-114 var (er stadig) verdens hurtigste propeldrevne fly med turboprop motorer.

Dermed matchede flyet datidens jet passagerfly hvad angår hastighed.

Hvad angår rækkevidde og komfort var Tu-114 noget helt særligt.

Flyet havde datidens største rækkevidde og kunne flyve mere end 8.500 km. i et stræk.

Flyet kunne medtage helt op til 220 passagerer, hvilket var uhørt på den tid.

Tu-114 blev indsat i regelmæssig rute hos Aeroflot den 24. april 1961 på en rute mellem Moskva og Khabarovsk i det fjernøstlige Rusland.

Distancen mellem Moskva og Khabarovsk er ca. 8.300 km. og flyvningen tog ca. 7,5 timer.

I den udgave af flyet, som den sovjetiske stats flyselskab Aeroflot benyttede, var Tu-114s kabine indrettet med 170 sidde/sovepladser – og en spisesalon!

Japansk – Sovjetisk samarbejde

I 1967 indgik Japan Airlines og Aeroflot et samarbejde om beflyvning af Moskva-Tokyo ruten med fire Tu-114 fly.

Besætningen bestod af både russiske og japanske piloter og kabinepersonale.

Det anslås, at Aeroflot og Japan Airlines nåede at transportere mere end seks millioner passagerer med Tu-114 flyet i løbet af den tid flyet fløj i regelmæssig rutefart.1

1: Der mangler præcise oplysninger om dette tal, men det fremgår af flere kilder.

Specifikationer:

Producent:Tupolev Design Bureau
Produktionsår:1958–1963
Antal produceret:32
Besætning:5-6 besætning + 10 kabinepersonale
Passagerer:170 - 220
Længde:
54,10 meter
Vingefang: 51,10 meter
Højde: 15,44 meter
Vinge areal: 311,10m2
Tom vægt: 91.000 kg
Nyttelast: 53.000 kg
Max. startvægt: 171.000 kg
Motorer: 4 × Kuznetsov NK-12MV turboprop
Tophastighed: 870 km/t
Cruise hastighed:770 km/t
Rækkevidde:8.950 km

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII