De måbende passagerer må have troet, at det enten var en meget dårlig vittighed, eller en altfor tidlig aprilsnar, som besætningen på Flight BA3271 fra London til Dusseldorf udsatte dem for.
Et British Airways fly fra London med kurs mod Düsseldorf i Tyskland, fløj i går mandag en smule forkert og endte i Edinburgh i Skotland.
Der var imidlertid ikke tale om en fejl fra flypersonalets side, men derimod en forkert flyveplan, der blev udleveret til det forkerte fly.
Flyet, der er et wet-lease fra det tyske WDL Aviation til British Airways CityFlyer, fløj straks efter take-off fra London City Airport nordpå mod Edinburgh i Skotland.
Ikke en aprilsnar
Flyets passagerer reagerede med højlydt vantro og måben, da flyets pilot annoncerede at indflyvningen til Edinburgh lufthavn var begyndt.
Men den var god nok – det var ikke en aprilsnar.
Besætningen mindst ligeså forvirret
Ifølge flere passagerer ombord på flyet var besætningen mindst ligeså overraskede som passagerne.
Besætningen overraskelse skyldtes, at passagerne ikke mente at Edinburgh var den korrekte destination.
Flyets flyveplan beskrev en flyvning mellem London og Edinburgh – og ikke Dusseldorf.
Piloten på flyets arrangerede en hurtig afstemning med håndsoprækning for at se hvor der forventede at flyve til Dusseldorf…
Ikke vores bord
British Airways siger i en pressemeddelelse, at fejlen ligger hos WDL Aviation, der har ansvaret for udarbejdelsen af flyets flyveplan.
WDL Aviation udtaler, at de er i gang med en undersøgelse af hele forløbet.