Danmark modtager sine nye Seahawk helikoptere

Danmark modtager sine nye Seahawk helikoptere

Kategori: Nyheder, Nyheder 2016

Danmark modtager sine nye Seahawk helikoptere

Netmediet forsvarsindustri.dk skriver i dag om leveringen af det danske luftvåbens nye Seahawk helikoptere.

Tilbage i 2012 besluttede Danmark at købe ni amerikanske-producerede Seahawk helikoptere til Forsvaret.

Tre af de ni bestilte Seahawk MH-60R helikoptere er nu blevet officielt leveret, og har til formål at afløse Lynx-helikopterne, som har tjent det danske forsvar i 35 år.

Overdragelsen foregik med en officiel modtagelsesceremoni på fregatten Iver Huitfeldt, hvor bl.a. kronprins Frederik, forsvarsminister Peter Christensen og forsvarschef Peter Bartram deltog.

Forsvarskommandoen udtalte i en pressemeddelelse, efter beslutningen om indkøb af modellen var indgået tilbage i 2012:

Politikerne har valgt Seahawk, fordi det er den helikopter, der bedst lever op til de krav, vi har stillet.

Det spiller ind, at helikopteren allerede nu er i produktion og operativ i den amerikanske flåde. Det giver nemlig mulighed for at samarbejde med allierede i NATO i forhold til logistik, træning og fremtidige opdateringer af helikopteren.

I alt ni Seahawks helikoptere skal indkøbes til en værdi af omkring fire milliarder kroner.

Militærhelikopterne er udviklet af Sikorsky, som er kendt for deres produktion af helikoptere, og som fornylig er blevet opkøbt af Lockheed Martin, som dermed har overtaget alle dets aktiviteter i produktionen af helikoptere.

Seahawk skal bruges i Arktis

Italiensk-britiske AgustaWestland (som i dag hedder Leonardo-Finmeccanica), der bl.a. har produceret redningshelikopteren EH-101 Merlin – som efter 2007 nok bedst er kendt som AW-101 modellen – var med i det sidste opløb.

Men deres kandidat, AW-159 Wildcat, blev valgt fra som den sidste.

MH-60R Seahawk helikopteren har en længde på 19,76 meter, vejer ca. 10,7 ton, og er udstyret med 2 stk. T700-GE-401C motorer, der yder 1890hk pr. stk.

Motorerne er udviklet af GE Aviation, og kan anvendes i selv de mest ekstreme operationelle miljøer.

Seahawk helikopteren flyver med en hastighed på 120 knob (svarende til 222km/t) og har en makshastighed på 180 knob (svarende til 333km/t).

Fuldt optanket kan Seahawk flyve i ca. 3 timer, og med en ekstra tank til brændstof udvides helikopterens flyvetid til ca. 5 timer.

MH-60R er desuden udstyret med en 12,7mm TMG (GAU-21) samt en 7,62x51mm MAG 58 M.

Helikopterne skal erstatte de aldrende Lynx-helikoptere og bl.a. anvendes i Arktis og til piratbekæmpelse.

Søværnets helikopterbærende skibe kan herefter yde en endnu mere effektiv indsats – både nationalt, ved Grønland, Færøerne og i Arktis.

Kilde: forsvarsindustri.dk

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Fokker C.V

Beriev A-50

Beriev A-50

Myasishchev M-55

Myasishchev M-55

Payen PA-22

Payen PA-22