Forskere på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Cambridge, Massachusetts i USA har gennemført en flyvning med det første fly med motor uden bevægelige dele
Det lille fly minder om et af de svævefly i balsatræ, som mange drenge har bygget og fløjet med.
Flyet har et vingefang på fem meter og vejer ca. 2,5 kg.
Indtil videre er det kun lykkedes at få flyet i luften indendørs i en hal på MIT campus.
Flyet fløj ca. 60 meter den første gang flyet gennemførte en stabil og vedvarende flyvning – sustained, steady flight.
Strækningen er identisk med den brødrene Wright fløj på deres fjerde flyvning med Wright Flyer.
Begivenheden har muligvis samme potentiale for flyvningens udvikling som da Brødrene Wright fløj med deres Wright Flyer i dagene 14. til 17. december 1903 i Kitty Hawk, North Carolina i USA.
This is the first-ever sustained flight of a plane with no moving parts in the propulsion system, says Steven Barrett, associate professor of aeronautics and astronautics at MIT.
This has potentially opened new and unexplored possibilities for aircraft which are quieter, mechanically simpler, and do not emit combustion emissions.
Et fly med ion-motor
Flyet ligner som nævnt et af de byggesæt-fly, som mange drenge i tidens løb har løbet rundt og leget med.
Men så hører sammenligningen også op.
Under flyets vinger er der spændt et net af wirer ud i to parallelle sæt.
Det forreste sæt wirer er positivt ladet, mens den bagerste sæt af wirer, der har en større diameter, er negativt ladet.
Nettet skaber det spændingsfelt, hvor der løber en ioniseret strøm af partikler fra det ene sæt wirer mod det andet.
Forrest på flyet sidder en gruppe af lithium-polymer batterier, der vha. af en konverter giver 40.000 volt.
Elektro-aerodynamik
MITs fly er et resultat af mange års forskning i et aerodynamisk princip, der kaldes det elektro-aerodynamiske princip.
I 1920’erne observerede den amerikanske opfinder Thomas Townsend Brown, at ved at skabe et kraftigt elektrisk spændingsfelt mellem to elektroder, kan der opstå en såkaldt ioniseret ‘vind’ af elektrisk ladede partikler, der ‘skubber’ eller overfører energi til ikke-ladede partikler i den omgivende luft.
Det fænomen Brown påstod at have observeret beror på det, der kaldes elektro-hydrodynamik, der igen kan føres tilbage til den tyske fysiker Ferdinand Frederic Reuss studier om elektrokinese i begyndelsen af 1800-tallet.
Bielefeld-Brown effekten er, som navnet måske kan antyde, betegnelsen for resultatet af de undersøgelser og eksperimenter, som Brown påstod han udførte sammen med professor Paul Alfred Biefeld ved Denison Universitetet i Ohio, USA i 1920’erne.1
Denne energi, der er i den ioniserede vind, kan omsættes til fremdrift (propulsion) ved at gøre elektroderne asymetriske, så der skabes en øget strøm af partikler i den ioniske vind, der igen skubber (thrust) til den omgivende lufts neutrale partikler.
Det er præcis sådan alle motoriserede fly fungerer; der er en motor på flyet, der skubber til den omgivende luft så flyet får fremdrift.
1: Denison Universitet har udtalt at de ikke har nogen dokumentation for Brown påstande. Kilde.
