Et krav om vaccine til ansatte har de seneste måneder bredt sig blandt flyselskaber over hele verden.
Flere og flere flyselskaber forlanger nu at deres ansatte bliver vaccineret mod CoVid-19 – ellers risikerer de ansatte at miste deres job.
Konsekvenserne for ansatte hvis de ikke vil lade sig vaccinere, varierer fra selskab til selskab.
Nogle flyselskaber nøjes med at opfordre ansatte til at lade sig vaccinere, mens andre truer med opsigelser.
Intet job til uvaccinerede
Ifølge det (nu kinesiske) Hong Kong baserede nyheds medie South China Morning Post udsendte flyselskabet Cathay Pacific Airways i juni i år en instruktion til selskabets ansatte om at senest 31. august 2021 skal selskabets flybesætninger (piloter og kabinepersonale) være fuldt vaccineret.
En manglende vaccination kan betyde at deres ansættelse hos selskabet vil ophøre.
På samme måde har australske Quantas nu forlangt at senest i november 2021 skal selskabets fly-ansatte (piloter, kabine personale og handlingcrews) være fuldt vaccineret.
Quantas har også meddelt at uden fuld vaccination vil jobbet komme i fare.
Allerede i maj måned i år udsendte det australske flyselskab Alliance Airlines en pressemeddelelse, hvor selskabet forlanger at alle selskabets ansatte skal være fuldt vaccinerede – ellers risikerer de en opsigelse.
Er det lovligt at forlange vaccination af sine ansatte?
Flere medier forudsiger nu muligheden/risikoen for prøvesager om ansattes rettigheder i den australske flyindustri.
Der hersker nemlig hverken krystalklare regler og lovgivning på området.
Fagbladet Luftfart nævner i artiklen Må din arbejdsgiver forlange, at du er vaccineret? at indenfor EU området findes der ikke regler eller krav om vaccine for luftfartsansatte.
Situationen omkring corona-vacciner er ikke anderledes end med andre vacciner, der er krævet i tjenesten som piloter og kabineansatte.
På nuværende tidspunkt stiller myndighederne ikke krav om vaccine af piloter og kabineansatte på ruter inden for EU, men den situation kan ændre sig,” siger Morten Beyer, jurist i Flyvebranchens Personale Union (FPU).
luftfart.nu
Som udgangspunkt kan man altså ikke blive fyret hvis man nægter at lade sig vaccinere – med mindre ens arbejdsopgaver kræver at man er vaccineret.
Det kan for eksempel være ved indrejse til lande, hvor vaccination er obligatorisk.
På samme måde er ens helbredsoplysninger beskyttet af lovgivning.
En arbejdsgiver har ingen ret til at få oplyst en ansats helbredsoplysninger.
Om man er vaccineret eller ej betragtes i Danmark som en særligt følsom helbredsoplysning.