Den verdensomspændende Corona krise udvikler sig time for time og myndigheder over hele verden forsøger at følge og påvirke udviklingen så godt det lader sig gøre.
Oliestaten Kuwait lukker for kommerciel luftfart som det første land i verden.
I endnu et forsøg på at inddæmme smittespredningen er myndigheder begyndt at begrænse rejse- og transport aktiviteten i flere lande.
Al kommerciel luftfart til og fra Kuwait City International Airport, der er Kuwaits eneste lufthavn, der betjener international luftfart, stoppes fra fredag 13/3 2020.
Rejse- og luftfarts mediet check-in.dk skriver at selvom Kuwait ikke hører til blandt de hårdest ramte lande med kun 70 registrerede tilfælde af Corona smittede.
Onsdag rapporterede netmediet TheNewArab så, at der i løbet af onsdage blev registreret en voldsom stigning i antallet af Corona smittede i Qatar, der ligger meget tæt på Kuwait, fra 24 registrerede tilfælde til 262 tilfælde.
Det har fået de kuwaitiske myndigheder til at konkludere at en spredning til Kuwait i stort tal ville være uundgåeligt, hvis ikke man gjorde noget.
Foruden stoppet i alle kommercielle flyvninger til og fra Kuwait, har de kuwaitiske myndigheder ifølge TheNewArab forbudt dets indbyggere at forsamles på restauranter, cafeer mv.
Ifølge det kuwaitiske nyhedsbureau Kuna, har myndighederne den 14. marts 2020 lukket indkøbscentre, frisører m.fl. for at inddæmme Coronasmitten i landet.
Tæt på andre hårdt ramte lande
Kuwait ligger tæt på andre lande i Mellemøsten, der lige nu kæmper med mange tilfælde af Coronavirus.
I både Irak og Iran er der voldsomme udbrud af Corona smitte.
I Qatar har man netop oplevet en voldsom stigning i antallet af registrerede tilfælde af Coronasmittede.
Det var den udløsende faktor, der gjorde at Kuwait lukker for kommerciel luftfart fra på fredag.
En af de hårdest ramte brancher
Luftfartsbranchen er muligvis den hårdest ramte branche – både herhjemme i Danmark og internationalt – under Corona krisen.
Torsdag 12. marts 2020 udtalte Michael Svane fra brancheforeningen Dansk Luftfart til netmediet tv2.dk, at luftfarts branchen er i noget der ligner frit fald i disse dage og befinder sig tæt på en nedsmeltning:
Vi er derhenne, hvor det er en luftfartsbranche i frit fald. Vi er meget tæt på en nedsmeltning. Der kommer ikke til at flyve ret mange fly de næste par uger i hvert fald.
TV2
Uret tikker
Fredag 13. marts 2020 udtalte formanden for Flyvebranchens Personale Union Thilde Waast til branchemediet Luftfart.nu, at der handles nu, hvis det ikke skal få katastrofale konsekvenser og koste tusindvis af danske arbejdspladser indenfor luftfart:
Uret tikker for alvor nu. Snart kommer vi til at se de første konkurser. Og derfor har vi gjort det klart overfor både regeringen og politikerne på Christiansborg, at der er tale om en situation, der kræver helt ekstraordinære løsninger
luftfart.nu