Nye droner til Flyvevåbnet? flyvere.dk
U. S. Air Force MQ-9 Reaper over Afghanistan 2008. Foto: Lt. Col. Leslie Pratt, USAF. Public domain.

Nye droner til Flyvevåbnet?

Vil Danmark anskaffe nye droner til Flyvevåbnet?

Spørgsmålet er blevet aktuelt efter en anonym kilde i dag overfor TV2 har oplyst, at et bredt flertal i Folketinget har indgået en såkaldt kapacitetsaftale på 1,5 milliarder danske kroner om en styrkelse af det samlede danske forsvarsberedskab i Arktis.

Ifølge en oversigt over aftalens poster på nyheder.tv2.dk er der afsat 750 millioner danske kroner til anskaffelse af nye langtrækkende droner.

Anskaffelse af langtrækkende droner er den største post i oversigten.

Det fremgår også af oversigten at der afsat yderligere 60 millioner danske kroner til anskaffelse af mindre droner.

Ifølge oplysningerne fra TV2 er der intet endnu, der tilsiger at der bliver anskaffet nye droner til Flyvevåbnet.

Artiklen omtaler en aftale for det danske forsvar i Arktis, der varetages af Arktisk Kommando.

Arktisk Kommando er en værnfælles kommando, der består af både civilt ansatte og enheder fra Flyvevåbnet, Hæren, Søværnet, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Nye droner til Flyvevåbnet?

Det er i sagens natur endnu alt for tidligt at konkludere noget som helst om hvilke værn, der får tilført hvilke ressourcer.

Men det vil være naturligt at lade Flyvevåbnet varetage drift og operationer med langtrækkende avancerede droner.

Flyvevåbnet besidder både erfaring og ekspertise med luftoperationer i Arktis.

Hvilke droner?

Udbuddet af avancerede militære droner er nærmest eksploderet de seneste år.

Alle store og mellemstore lande overalt på kloden har udviklingsprogrammer og produktion af både store og mindre droner øverst på dagsordenen.

Hvis planerne, som de foreløbig kan overskues ud fra den oversigt som TV2 i dag har offentliggjort, skal kunne omsættes til et operativt beredskab i Arktis, er det vigtigt, at der vælges rigtigt, når valget af nye droner træffes.

Overvågning eller hunter-killers?

Er der udelukkende tale om at skabe et fornyet langtrækkende overvågningsberedskab, eller skal nye droner kunne udføre kampmissioner?

Artiklen på nyheder.tv2.dk bragte tidligere på dagen et billede af den amerikanske hunter-killer UAV General Atomics MQ-9 Reaper, som er et ubemandet angrebsvåben i det amerikanske flyvevåbens U. S. Air Force inventar.

Det vil være et meget aggressivt signal til omverdenen, hvis Danmark udvider sit arktiske beredskab med hunter-killer droner.

Det er vores gæt her på flyvere.dk at der er tale om en investering i droner, der kan løse overvågningsopgaver – og ikke andet.

Danmark vil derfor efter al sandsynlighed indkøbe droner, der kan bruges til den opgave.

Da dronerne til Arktisk Kommando skal have være højtflyvende og langtrækkende med meget lange flyvetider, vil valget måske falde på en civiliseret udgave af en avanceret militær drone – eller måske vil der blive tale om at indkøbe en nyudviklet drone.

Nyt fokusområde: Arktis

Arktis er et område af stor (strategisk) betydning.

Området har i en årrække været betragtet som et lavspændingsområde.

De seneste år er interessen fra blandt andet supermagterne USA, Sovjet, nu Rusland og Kina steget i en grad, der gør at Arktis er blevet genstand for en række potentielle konflikter.

Der er nu en række (foreløbig) fredelige stridigheder om ejendomsret og besiddelse mellem flere lande, der historisk har kunnet gøre krav på området – blandt andet Danmark.

Hertil kommer Kinas store interesse for området.

Klimaforandringer gør at området nu er isfrit i lange perioder, hvilket har betydet en fornyet interesse for både tilstedeværelse og tilegnelse af ejendomsret i området.

Foruden ønsket om både civil og militær tilstedeværelse er der udbredt interesse for at omlægge og udvide fragt- og passagerskibes sejlruter via Nordøstpassagen.

Tornerose søvn

Danmark har ikke helt levet op til egne ambitioner om at håndhæve suverænitet over de dele af Arktis, som falder ind under Rigsfællesskabets område.

I mange år har den danske suverænitetshåndhævelse af Grønland bestået af Sirius patruljens aktiviteter med periodevis patruljering langs nordøstkysten af Grønland og Flyvevåbnets Challenger-fly til overvågning fra luften af Grønland.

Hertil skal lægges patruljering i Nordatlanten med Søværnets inspektionsskibe.

Det nuværende beredskab kan slet ikke leve op til overvågning og suverænitets håndhævelse i forhold til andre landes mere eller mindre skjulte aktiviteter i Arktis.

Et enormt område

Grønland er verdens største ø med et samlet areal på 2.166.086 km2.

Tre fjerdele af Grønland er dækket af en iskappe – den såkaldte indlandsis.

Det er den, der smelter med katastrofal hastighed hver sommer.

Sirius patruljen består af 12 mand, der patruljerer et enormt område i Nordøstgrønland, hvor kyststrækningen er på ca. 16.000 kilometer.

Flyvevåbnet har i alt fire Challenger fly, der skal dække alle behov for overvågning, SAR-missioner, miljøovervågning og VIP transport i hele rigsfællesskabet

Nordatlanten er den nordlige del af Atlanterhavet og dækker et endnu større område end Grønland.

Søværnet har i alt fire inspektionsskibe af Thetis-klassen, der kan medbringe en af Flyvevåbnets MH-60R Seahawk helikoptere.

De bruges blandt andet til patruljering i Nordatlanten.

Sporadisk overvågning

For alle de involverede enheder, der indgår i håndhævelsen af dansk suverænitet i Arktis, gælder at enhederne er skåret ned til et absolut minimum hvad angår materiel og bemanding.

Samtidig bruges enhederne til alt muligt andet end suverænitetshåndhævelse i Arktis.

Flyvevåbnets Challenger fly transporterer politikere til møder i EU og Søværnets Thetis-klasse skibe bruges til videnskabelige ekspeditioner.

Det er bare to eksempler, hvor enheder, der burde være øremærkede til brug i Arktis, (mis)bruges til andre formål.

Når fire fly eller fire skibe skal dække alle tænkelige opgavetyper, der stritter i alle retninger, så kan suverænitetshåndhævelse i et enormt område som Grønland og Arktis kun foregå sporadisk.

USA forlanger mere engagement

I mange år har der eksisteret en forståelse og et formelt samarbejde om militære aktiviteter mellem Danmark og USA i Grønland.

Den fornyede interesse for Arktis fra lande som Rusland og Kina har fået USA til så at sige at “vågne op” og forny sin interesse for både Grønland og hele Arktis.

De senere års skænderier mellem USA og dets NATO-partnere om økonomiske bidrag til alliancen er nu smittet af på USAs holdninger til Danmarks indsats i Grønland.

USA forlanger ganske enkelt en større indsats fra Danmarks side med hensyn til overvågning og suverænitetshåndhævelse af det Grønlandske område.

Den nye og barske virkelighed i Arktis har endelig fået de danske politikere til også at vågne op.

Der er nu brug for en langt mere konstant og konsistent overvågning af Rigsfællesskabet i Arktis.

Det er på den baggrund at dagens nyhed om beslutningen om at “styrke Forsvarets evne markant til at følge og overvåge stadig stigende aktiviteter i området“, som nyheder.tv2.dk i dag skriver, skal ses.

Andre artikler

Læs også

Nye droner til Flyvevåbnet?

Vil Danmark anskaffe nye droner til Flyvevåbnet? Spørgsmålet er blevet aktuelt efter en anonym kilde i dag overfor TV2 har oplyst, at

Boeing 737 MAX flyver igen i EU

Boeing 737 MAX flyver igen i EU efter flytypen i dag har fået grønt lys af EUs agentur for flysikkerhed, EASA, til

Tags

Nyhedsbrev - flyvere.dk

Tilmeld dig vort nyhedsbrev. Modtag en ugentlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.


Vi spammer ikke og du kan altid afmelde nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

Kategorier