SAS genåbner ruter til Europa - flyvere.dk

Foto: Wikimedia commons.

SAS genåbner ruter til Europa

Kategori: Nyheder, Nyheder 2020

Tags: Coronakrisen, SAS

Som et lille lys i Corona krisens mørke meddeler flyselskabet SAS i dag i en pressemeddelelse, at SAS genåbner ruter til Europa.

Fra midten af juni 2020 og frem planlægger SAS i følge pressemeddelelsen at genåbne i alt 21 ruter til resten af Europa.

Der vil i løbet af juni måned blive genåbnet i alt 16 ruter med afgang fra Københavns Luftfart ved København.

I slutningen af juni 2020 vil SAS genoptage en række ruter til især sydeuropa med afgang fra Stockolm i Sverige og Oslo i Norge.

I Norge vil SAS også øge antallet af indenrigsafgange.

En behersket genåbning

SAS lægger ud med at genåbne et lille antal af de 290 ruter, som selskabet normalt driver i sommerperioden.

Vi starter langsomt og sikkert op med et marginalt sommerprogram, hvor vi ønsker at betjene den efterspørgsel, der er for nødvendige rejser, siger SAS pressechef Sille Beck Hansen til dr.dk.

Sydeuropa kalder

Det er især en række sydgående SAS ruter til feriedestinationer i hele det sydeuropæiske område, som SAS genåbner.

Udenrigsministeriets rejsevejledning fraråder alle ikke-nødvendige rejser til alle andre destinationer end Norge, Tyskland og Island frem til 31. august 2020.

Men SAS har ikke tænkt sig at forhindre folk i at rejse sydpå med selskabets fly.

Til dr.dk siger fungerende pressechef hos SAS i Danmark Sille Beck Hansen:

Vi opfordrer altid vores passagerer til at følge myndighedernes råd og vejledning. Det er op til den enkelte at vurdere, om det er en nødvendig rejse.

Vi kommer ikke til at kontrollere, hvorfor folk rejser. Det er folks eget ansvar at vurdere.

Sille Beck Hansen, SAS til dr.dk

Ferie, ferie, ferie – nu med værnemidler…

Det ser altså ud til at danskerne kan komme afsted ned til sydens sol allerede fra midten af juni 2020.

Husk som altid penge, pas og billetter… og nu også værnemidler…

God sommer!

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Bristol Boxkite

Bristol Boxkite

Bristol Type 175 Britannia - flyvere.dk

Bristol Britannia

North American Sabreliner

North American Sabreliner

Douglas O-2

Douglas O-2

Dassault Falcon 20

Dassault Falcon 20