Boeing: 737 MAX fit for flight - flyvere.dk

Foto: Wikimedia commons.

Boeing: 737 MAX er fit for flight


Der står i øjeblikket hundredevis af Boeing 737 MAX på jorden og venter på et Go! fra luftfartsmyndigheder overalt på kloden.

Siden flytypen blev ‘grounded‘ i marts 2019.

Flytypen blev grounded efter to fatale havarier med Boeing 737 MAX fly fra Indonesiske Lion Air 29. oktober 2018 og fra Ethiopian Airlines 10. marts 2019.

Boeing melder ny software version klar

Dennis A. Muilenburg, der er CEO hos Boeing, har i et video-tweet oplyst, at Boeing er tæt på gen-certificering af MCAS systemet og at 737 MAX er fit for flight.

Nu mangler blot den officielle certificeringsflyvning…

737 MAX er fit for flight

Ifølge Muilenberg har Boeing gennemført mere end 200 timers test-flyvning med den nye MCAS software installeret på Boeing 737 MAX fly.

Den 17. april gennemførte Boeing den officielle ‘engineering flight test’ med den nye version af MCAS.

MCAS anti-stall system under mistanke

Der har været en stærk og delvist begrundet mistanke til Boeings MCAS anti-stall system lige siden de to ulykker i 2018 og 2019.

MCAS, Maneuvering Characteristics Augmentation System er et såkaldt anti-stall system.

Det er et software- og sensor baseret system, der skal registrere og reagere på input fra sensorer på flyets forreste del af fuselagen.

Systemet har to udvendige AOA (Angle of Attack) sensorer, der måler flyets hældningsgrad, (vingernes indfaldsvinkel), under stigninger.

Boeing: 737 MAX er fit for flight - flyvere.dk
737 MAX AOA sensor. Ill.: boeing.com

Der sendes kun data fra den ene af de to udvendige sensorer til MCAS softwaren.

Udfra data fra en af sensorerne vil MCAS softwaren bruge data om hastighed, højde og AOA – Angle of Attack til at beregne om flyets stigning foregår sikkert.

Eller om der er en risiko for at kombinationen af de tre faktorer vil kunne udløse et stall.

MCAS systemet er designet til automatisk at kunne gribe ind i flyvningen og tvinge flyet til at sænke næsen for at undgå et stall.

Det er som regel sammenhængen mellem for lav hastighed og for stor AOA, der kan udløse et stall.

Piloter fulgte alle anvisninger og regler

De to havarikommisioner, der undersøger flystyrtene med 737 MAX, har udtalt at deres undersøgelser indikerer at piloterne fulgte regler og instruktioner for at stoppe flyets kaotiske flyvning de sidste minutter inden styrtet.

Ifølge Washington Post fulgte piloterne på Ethiopian Airlines flight 302 de anvisninger og instruktioner, som Boeing har udstedt:

The pilots of Ethio­pian Airlines Flight 302 performed all the procedures recommended by Boeing to save their 737 Max 8 aircraft but could not pull it out of a flight-system-induced dive, a preliminary report into the crash concluded Thursday.

Washington Post 4. april 2019

Fejl på sensor

Samme undersøgelser har konstateret en fejl på den højre udvendige AOA sensor, der sender data til MCAS systemet.

Fejlen er muligvis årsag til de mange automatiserede anti-stall manøvrer, som MCAS systemet udførte uden piloterne kunne forhindre det.

Det bevirkede at flyet skiftevis steg og faldt i en katastrofal sekvens lige efter take-off uden at piloterne, der desperat forsøgte at modvirke MCAS systemets automatiske anti-stall manøvrer, kunne forhindre styrtet.

Stall

Boeing 737 MAX MCAS - flyvere.dk
Aerodynamik. Brudt luftstrøm henover en vinge kan udløse stall. Foto: Wikimedia

Stall er en af de farligste situationer et fly kan havne i.

Ved et stall mister flyets vinger opdrift, fordi vingens indfaldsvinklen bliver for stor.

Derved ‘slipper‘ luftstrømmen henover vingen og ikke længere følger vingens profil.

Alle flyvinger har en såkaldt kritisk vinkel, hvor et stall indtræffer; denne varierer fra flytype til flytype og afhænger bl.a. af vingens profil.

Et stall kan udløse en situation, hvor flyet falder ‘som en sten’ mod jorden.

Flere fejl

Boeing har selv fundet en anden alvorlig software fejl på 737 MAX, som FAA den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration har beordret Boeing til at løse – inden flytypen får en ny certificering.

Ifølge Washington Post består den nye fejl i software, der styrer flaps og andre elementer på Boeing 737 flyene.

Ingen nye ordrer og ingen leverancer

De tragiske konsekvenser for de ombordværende på de to styrtede fly og deres pårørende, fik også konsekvenser for Boeing og deres 737 MAX fly.

I de tre første måneder af 2019 blev det kun til 10 ny-bestillinger på Boeing 737 MAX – der var ingen bestillinger i marts 2019.

Boeing stoppede selv for leverancer af deres best-seller fly samme måned.

Boeing ønsker så hurtigt som muligt at lægge den tragiske situation bag sig og levere en ny, sikker og gennemtestet fly-software til deres MAX fly.

En bestseller

Boeing 737 er Boeings største salgssucces overhovedet i selskabets historie.

Flytypen er samtidig det bedst sælgende civile passagerfly i flyvningens historie.

737 MAX, der er den nyeste version af Boeing 737 med over 4.600 bestillinger i ordrebogen hos Boeing.1

1: N.Y. Times 15. marts 2019

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Fokker C.V

Beriev A-50

Beriev A-50

Myasishchev M-55

Myasishchev M-55

Payen PA-22

Payen PA-22