Air Guilin pilot suspenderet på livstid - flyvere.dk

Foto: Wikimedia commons.

Air Guilin pilot suspenderet på livstid

Kategori: Nyheder, Nyheder 2019

Tags: Air Guilin

En Air Guilin pilot er blevet suspenderet på livstid efter han tilsyneladende har ladet en ung kinesisk kvinde sidde og drikke the i pilotsædet på et Air Guilin fly.

Medier over hele verden har bragt historien i dag, der har haft svære konsekvenser for den omtalte pilot.

Episoden skulle have foregået den 4. januar i år på en indenrigsflyvning i Kina.

Ifølge både danske TV2 Nyheder og internationale medier som f.eks. CNN blev billedet opdaget af en kinesisk luftfartsblogger.

Bloggeren kunne åbenbart ud fra billedet fastslå, at det var taget om bord på et fly fra selskabet Air Guilin, og at det var taget, mens flyet var i luften.

Billedet, der gik viralt i løbet af få timer, skabte opstandelse og forargelse overalt på de (især kinesiske) sociale medier som f.eks. Weibo.

Her blev Air Guilin stærkt kritiseret for at tilsidesætte flysikkerheden.

På det engelsksprogede kinesiske nyhedsmedie Global Times Twitter profil bringes historien under overskriften:

A captain of Air Guilin was banned from flying for life after allowing a young lady to sit and take a selfie inside the cockpit while the aircraft was flying.

Det fik flyselskabet Air Guilin til øjeblikkeligt at suspendere piloten på livstid.

Selskabet udsendte kort tid efter en pressemeddelelse, hvor selskabet bedyrer, at det sætter passagernes sikkerhed højest af alt.

Air Guilin har desuden meddelt at det har indledt en undersøgelse af optrinnet og af hele besætningens rolle i optrinnet.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at en kinesisk pilot har overtrådt sikkerhedsreglerne i Kina ved at invitere gæster i cockpittet under flyvning.

I 2018 blev en kinesisk pilot fra Donghai Airlines suspenderet i et halvt år efter han havde ladet sin kone få adgang til cockpittet hele tre gange under en flyvning.

Fake news?

Flyvere.dk forsøger at checke en mediehistorie så godt som muligt.

Vi har set billedet af den unge kvinde i pilotsædet på et fly – i versioner med og uden sløring af kvindens ansigt.

Flyvere.dk er ikke 100% overbevist om billedets ægthed.

Derfor bringer vi heller ikke billedet her.

Der er masser af muligheder for at se det famøse billede – det er blevet bragt flere steder på nettet.

Tidligere kunne man finde billedet på msn.com, men det er nu fjernet.

Til gengæld bringer BBC News billedet.

En alvorlig sag sag – uanset hvad

Uanset om flyvere.dk ikke helt tror på billedet af den unge kvindes ægthed, så er historien alvorlig og vidner om nogle disciplinære problemer i kinesisk luftfart, der må og skal rettes op på.

Brud på flyvesikkerheden er ikke begrænset til at være et kinesisk problem.

Der er masser af eksempler i den civile luftfarts historie, hvor uvedkommende har fået adgang til et passagerflys cockpit.

I april 2010 blev den polske præsident Lech Kaczyński dræbt, da hans Tupolev Tu-154 fly styrtede ned.

Ulykken blev med stor sandsynlighed udløst fordi nogle af præsidentens rådgivere insisterede på at få adgang til cockpittet og herefter blandede sig i pilotens flyvning.

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Bristol Boxkite

Bristol Boxkite

Bristol Type 175 Britannia - flyvere.dk

Bristol Britannia

North American Sabreliner

North American Sabreliner

Douglas O-2

Douglas O-2

Dassault Falcon 20

Dassault Falcon 20