Airbus 50 års jubilæum - flyvere.dk

Airbus A300B på sin første flyvning 28. oktober 1972 fra Toulouse i Frankrig. Foto: airbus.com

Airbus 50 års jubilæum

Kategori: Nyheder, Nyheder 2019

Tags: Airbus

I dag den 29. maj fejrer Airbus 50 års jubilæum

Airbus 50 års jubilæum er historien om næsten uafbrudt succes som europæisk flyproducent.

Lige siden selskabet blev dannet i 1969 har Airbus leveret nye fly og ny fly-teknologi i den absolutte verdensklasse.

Selskabet er blevet kendt for at levere fly af høj kvalitet og teknologisk innovative løsninger til flyindustrien.

I dag er Airbus sammen med Boeing de to største flyproducenter i verden og selskaberne fører en intens konkurrence om positionen som verdens førende flyproducent.

Amerikansk dominans

Airbus tilblivelse går tilbage til slutningen af 1960’erne, hvor den europæiske flyindustri for første gang forsøgte at konkurrere med den amerikanske flyindustri.

De europæiske flyproducenter ønskede at bryde amerikansk flyindustris dominans.

Markeder og beskæftigelse for en europæisk flyindustri var hovedformålet med afsøgningen.

Man ønskede både at bryde ind på det amerikanske hjemmemarked, der havde været ‘lukket land’ siden 2. verdenskrig, men også på det gryende globale marked for civile luftfart.

En anglo-amerikansk aftale fra 2. verdenskrig om at reservere produktion af alt hvad der kunne kaldes ‘transportfly‘ til at være lokaliseret i USA, gav den amerikanske flyindustris klare fordele og var et grundlag for dens dominans.1

Europæisk innovation

Europæiske flyproducenter byggede innovative kvalitetsfly, f.eks. blev det supersoniske passagerfly Concorde udviklet i denne periode.

De europæiske flyproducenter kunne bare ikke bygge fly i et antal, der kunne konkurrere med de amerikanske producenter som Boeing, McDonnell Douglas og Lockheed.

Desuden var (er) det amerikanske marked for civil passagerflyvning så stort og havde et passagerantal og antal daglige indenrigsafgange, så USAs hjemlige flyindustri kunne producere fly i et helt andet antal end den europæiske.

I 1960’erne stod det derfor klart, at den europæiske flyindustri måtte skabe et samarbejde om udvikling af primært civile passager- og transportfly for at kunne bryde den amerikanske dominans.

Airbus 50 års jubilæum - flyvere.dk
Airbus A300B første flyvning 28. oktober 1972. Foto (cropped): André Cros. CC BY-SA 4.0

Verdens første twin-engine widebody fly

Airbus A300 var Airbus’ første produktion og var det første to-motorede widebody passagerfly.

A300 lagde grunden til den enorme succes for Airbus.

Flyet var i produktion fra 1972 til 2007.

1: Journal of Air Law and Commerce 1992. Marc L. Dierikx J.: Shaping World Aviation: Anglo-American Civil Aviation Relations, 1944-1946

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Bristol Boxkite

Bristol Boxkite

Bristol Type 175 Britannia - flyvere.dk

Bristol Britannia

North American Sabreliner

North American Sabreliner

Douglas O-2

Douglas O-2

Dassault Falcon 20

Dassault Falcon 20