Boeing fyrer topchef - flyvere.dk

Dennis Muilenberg, CEO Boeing. Foto: Boeing.

Boeing fyrer topchef

Boeing har valgt at fyre den øverste chef for virksomheden Dennis Muilenberg, der er blevet kritiseret for sin håndtering af krisen efter de to tragiske styrt med Boeing 737 MAX fly.

Boeing er kastet ud i den værste krise i virksomhedens historie efter havarierne for Ethiopian Airlines Flight 302 og Lion Air Flight 610 med i alt 346 omkomne førte til et globalt flyveforbud for 737 MAX.

Det er især problemer med flyets MCAS system, og med at genvinde flyvetilladelse for de hundredevis af Boeing 737 MAX, der står parkeret overalt i verden, der har ført Boeing ud i en eksistentiel krise af dimensioner.

Den amerikanske flyvemyndighed FAA har nægtet at efterkomme Boeings ønsker om en hurtig tilbagevenden til flyvetilladelse for Boeing 737 MAX.

Krisen for Boeing er eskaleret voldsomt i løbet af 2019 og kuliminerede foreløbig i sidste uge, da Boeing meddelte at produktionen af Boeing 737 MAX indstilles frem til 31. januar 2020.

Boeing fyrer topchef

Nu falder hammeren så over Dennis Muilenberg, selvom Muilenberg officielt selv er gået fra posten som CEO hos Boeing.

I en pressemeddelelse fra Boeing dateret i dag 23. december 2019 bliver bestyrelsesformand David L. Calhoun udnævnt til ny CEO for Boeing.

Krisen for Boeing er nu så maksimeret, at det er svært at se hvad Boeing kan gøre – andet end naturligvis at se at få flyvetilladelsen for Boeing 737 MAX tilbage så hurtigt som muligt.

Overoptimistiske udmeldinger

Ifølge New York Times har Dennis Muilenbergs mange og overoptimistiske udmeldinger om den snarlige løsning af 737 MAX flyets MCAS software problemer skabt irritation hos Boeings mange interessenter.

Ifølge avisen har Muilenberg ved flere lejligheder givet udtryk for at der nærmest var tale om ‘business as usual‘ med hensyn til Boeing 737 MAX flyets snarlige tilbagevenden til aktiv tjeneste.

737-krisen har kastet flyselskaber over hele verden ud i kaos med enorme summer i tabt indtjening og tusindvis af aflyste afgange til følge.

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Fokker C.V

Beriev A-50

Beriev A-50

Myasishchev M-55

Myasishchev M-55

Payen PA-22

Payen PA-22