I går blev de første charterfly til Mallorca sendt på vingerne efter mere end syv måneders nedlukning af dansk luftfart.
Sidste gang der afgik fly mod Mallorca var i oktober 2020.
Kl. 16.30 dansk tid lettede et charterfly fra selskabet TUI med 189 passagerer mod den spanske ferieø Mallorca i Middelhavet.
Fornyet travlhed hos rejseselskaber
Det er de nye lempelser i Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som blev offentliggjort 21. maj 2021, der nu giver en travlhed hos flere af landets charterferie udbydere.
Hos Spies har man mærket så stor efterspørgsel, så man har besluttet at indsætte det Spies ejede flyselskab Sunclass Airlines største fly, et Airbus A330-300 fly med plads til næsten 400 passagerer, på den første afgang mod Mallorca i dag.
Aministrerende direktør hos Spies Jan Vendelbo sagde i en pressemeddelelse den 11. maj 2021 at Spies oplever et boom:
Vi oplever virkelig et boom i salget af rejser i disse dage.
Det skyldes blandt andet, at danskerne nu kan se, at Mallorca har så lave smittetal, at de rent faktisk vil åbne op på fredag, hvor Udenrigsministeriet hæver incidensgrænsen.
Og samtidig er mange blevet endnu mere bevidste om, at de rent faktisk ikke behøver at være færdigvaccineret for at kunne rejse, men blot skal kunne fremvise en negativ COVID-19 test. Så nu vil danskerne bare afsted
Jan Vendelbo, Spies
Lempede rejseregler sender charterfly til Mallorca igen
Som forventet lempede Udenrigsministeriet sine rejsevejledninger i fredags.
Det har givet nyt håb om lysere tider for dansk luftfart.
Nu melder flere rejseselskaber så udsolgt på de første afgange til Mallorca.
Rejseselskabet TUI sendte således i går de første 189 rejselystne passagerer til Mallorca.
TUIs kommunikationschef Mikkel Hansen siger til berlingske.dk, at det er en forløsning at komme igang igen:
Det er en kæmpe forløsning at kunne sende et fly med ferieglade danskere afsted igen.
Det har været en forfærdelig lang vinter, men nu ser det ud til at blive sommer igen i Europa,
Mikkel Hansen, TUI.