Faster than a cannonball
Where were you while we were getting high?
Oasis
Flyvningen fejrer en del jubilæer for tiden.
I dag fejrer vi Concorde 50 års jubilæum.
For 50 år siden lettede det første BAC-Aerospatiale Concorde, Concorde 001, fra Toulouse i Frankrig.
Hermed var ‘Thunderbird‘ og den fantastiske fortælling om Concorde en realitet.
Det er fortællingen om et fantastisk smukt og veldesignet supersonisk passagerfly, der fløj i mere end 30 år.
A champagne supernova in the sky
I januar 1976 blev de første Concorde fly indsat i regelmæssig rute mellem London og Bahrain og mellem Paris og Rio de Janeiro.
Først i maj 1976 gav den amerikanske trafik- og transport minister William Coleman tilladelse til en rute til Dulles lufthavnen i Washington DC.
Både Air France og British Airways åbnede straks en fast rute fra både London og Paris til Washington D.C. i USA.
Concorde var med sit deltavinge design og nedfældelige næse, som blev sænket ved start og landing, en teknologisk sejr for den europæiske flyindustri.
Concorde er til dato det eneste vellykkede supersoniske passagerfly, der har fløjet regelmæssig rutetrafik.
Selvom Concorde blev betragtet som en teknologisk succes, var flyet en økonomisk fiasko.
1970’ernes økonomiske krise, der blandt andet var forårsaget af Oliekrisen i 1973, var en alt for stor økonomisk udfordring for den regelmæssige drift af Concorde.
Flyet brugte mere end 25.000 liter brændstof i timen, hvilket var tre gange så meget pr. passager som et traditionelt fly.
Concordens begrænsede rækkevidde på maksimalt 7.000 kilometer og den begrænsede passagerkapacitet på ca. 100 passagerer, gjorde at flyet ikke var rentabel for flyselskaberne.
Concordens meget høje støjniveau gjorde at flyet hurtigt fik kælenavnet ‘Thunderbird‘.
Men støjen gjorde også at flyet mødte meget modstand og politisk uvilje – især i USA.
Jetsettets fly
Billetprisen gjorde at det var meget dyrt at rejse med Concorde og i virkeligheden forbeholdt de allerrigeste.
Det gjorde Concorde til jetsettets foretrukne transportmiddel på transatlantiske flyvninger.
I Concordens storhedstid kostede en enkeltbillet fra London til New York 40.000 kroner.
Eventyret slutter
Fortællingen om Concorde fik en brat og tragisk afslutning den 25. juli 2000.
Air France Concorde Flight 4590 ramte et stykke titanium på startbanen under take-off fra Charles de Gaulle lufthavnen ved Paris i Frankrig.
Flyet brød i brand og styrtede kort efter ned i forstaden Gonesse ved Paris.
Alle 100 ombordværende personer blev dræbt i styrtet.
Indtil Gonesse ulykken var Concorde blevet anset for at være et af de sikreste passagerfly, der er produceret.
Efter ulykken blev alle Concorde fly i drift øjeblikkeligt grounded og taget ud af drift.
Efter ulykken blev Concorde modificeret og tilføjet en række sikkerhedsforanstaltninger.
Flyet blev genindsat i rutetrafik, men det blev aldrig det samme og i 2003 blev Concorde endegyldigt taget ud af drift.
Eventyret om Thunderbird var slut.
Se Concorde: a Supersonic Story
BBC har produceret en god jubilæumsfeature om Concorde – se den her.
Varighed: ca. 50 minutter.