Man kan spille Snake på den… og så kan man ringe og sende en sms…
De danske F-16 piloters virkelighed som (potentielle) ofre for chikane, trusler og hacking af deres smartphones får nu Forsvaret til at udlevere en ‘ny’ mobiltelefon til dem.
De danske F-16 piloter, der i dag er udstationeret ved Siauliai-basen i Litauen, har nemlig fået udleveret en klassisk gammeldags Nokia mobiltelefon.
Modellen er en såkaldt ‘dumb’ phone fra før der var noget, der hed smartphones.
Det skriver netmediet dr.dk i dag.
I alt fire F-16 fly med piloter og jordpersonel indgår i NATOs enhanced Air Policing (eAP) mission i Baltikum, der er NATO’s suverænitetshåndhævelse af de baltiske landes luftrum.
Dr.dk bemærker samtidig kontrasten mellem den avancerede teknologi, som de danske F-16 piloter bestyrer til daglig ombord på deres F-16 fly, og så den bedagede og primitive telefonteknologi, som de nu skal benytte.
Ikke kun F-16 piloter
Ifølge netmediet version2.dk er det ikke blot de danske F-16 piloter, der har været udsat for chikane og indbrud på deres smartphones.
I en god sags tjeneste
Årsagen til at danske F-16 piloter får ‘nye’ telefoner er helt enkelt den tiltagende strøm af telefon chikane af enhver art, der møder de udsendte danske soldater.
Det er ikke blot F-16 piloter i Baltikum, der oplever især russisk chikane.
Jordpersonellet på Siauliai-basen og danske soldater udsendt til andre steder i verden er udsat for det samme.
Forsvarets initiativ er med oberstløjtnant Thomas Baunsgaards ord:
…et af de tiltag man har taget for at imødegå de forskellige risici ved at bruge smartphones i dag…
dr.dk
Thomas Baunsgaard er selv F-16-pilot og chef for den danske styrke i Litauen.
Smartphones er for nemme
Ifølge Forsvaret er smartphones alt for nemme at hacke.
En dansk soldat på Siauliai-basen i Litauen, hvor de fire danske F-16 fly er udstationeret, fik hacket sin smartphone så den ifølge Forsvaret “udførte selvstændige handlinger“.
Forsvarminister Stine Bramsen er bekymret over den chikane,d er udgår fra især russsisk side, men hun er tilfreds med initiativet indtil nu:
Vi har ikke udleveret en Nokia-telefon, fordi vores ansatte skal sidde og spille ‘Snake’. Men derimod selvfølgelig fordi, at de skal beskytte sig selv mod potentielle trusler og chikaneopkald. Men også fordi, de ikke skal udlevere oplysninger, der kan kompromittere vores sikkerhed
dr.dk
Nytter det noget?
På netmediet version2.dk kan man i kommentarsporet til version2s artikel om samme nyhed læse en interessant og tankevækkende kommentar og diskussion om det overhovedet nytter at danske F-16 piloter får ‘nye’ telefoner:
En ‘dumb-phone’ er särdeles tät integreret med telenettet. Telenettet körer SS7 til at tilgå interne services samt ‘mobilterminalerne’.
Hverken SS7 og telenettets services er designet med noget begreb om at “fjendtlige aktörer” muligvis kunne have adgang til telenettet, hvilket i gamle dage måske var nogenlunde korrekt, men, tiderne skifter.
I Dag outsourcer ‘vi’ gladeligt vores kritiske IT-services til alle mulige steder, inclusive halvfjendtlige som Pakistan.
Derudover er “IT” blevet billigt nok til at nogle få tusind EUR köber en komplet fake-basestation med honey-pot SS7 services installeret.
M.A.O. ‘Russerne’ sidder på telenettet i operationsområdet, lige som ISI gjorde/gör i Pakistan, så ‘slaget’ er allerde ovre!
Soldaterne er nödt til at have sikre terminaler som körer over et sikkert millitärt netvärk hvis man vil holde ‘Russerne’ ude. Der er ikke noget ‘quick-fix’. Telenettet er ikke bygget til en globaliseret verden hvor ‘venner’ og ‘fjender’ har ‘root’ access.
version2dk
Så spørgsmålet er om Forsvarets og Forsvarsministerens ‘dumb-phone‘ initiativ overhovedet nytter noget, eller om det er en discount løsning, der skal signalere at der gøres noget.
Men; Vi ved ret beset ikke hvad Forsvaret og NATO i øvrigt foretager sig for at imødegå truslen og chikanen fra især russisk side – bortset fra at udlevere dumb phones…