Den iranske revolutionsgarde har i dag meddelt, at dens styrker har skudt en amerikansk drone ned over Hormuz-strædet i Oman-bugten.
Der er ikke nogen forlydender om præcis hvornår Iran har skudt en amerikansk drone ned.
Det amerikanske militær sagde i sidste uge at Iran havde forsøgt at skyde en af deres droner ned.
Iransk luftrum eller internationalt luftrum
USA hævder at dronen befandt sig, eller var på vej ind i internationalt luftrum, mens iranerene siger, at de skød en drone ned, da den bevægede sig ind i iransk luftrum.
Ifølge flere nyhedsmedier og bureauer har amerikanerne i dag bekræftet, at Iran har skudt en amerikansk drone ned.
US Navy version af Global Hawk
Ifølge en talsmand for US Navy drejer det sig om et eksemplar af Northrop Grumman MQ-4C Triton overvågningsdrone.
Triton er den amerikanske flådes version af Northrop Grumman RQ-4 Global Hawk.
Global Hawk er en UAV (Umanned Arial Vehicle) overvågningsdrone.
Dronen kan operere i meget stor højde i op til 30 timer af gangen.
Den er udstyret med en bred vifte af overvågnings- og dataindsamlings teknologier.
Global Hawk dronen har sat mange rekorder.
I april 2001 gennemførte en Global Hawk den længste non-stop flyvning på over 13.000 kilometer mellem USA og Australien.
Det skete samtidig med at dronen blev den første UAV til at krydse Stillehavet.
Øget spændingsniveau
Efter at præsident Trump trak USA ud af den historiske atomaftale mellem EU, USA og Iran fra 2015 og samtidig (gen)indførte meget strenge økonomiske sanktioner mod Iran, er spændingerne mellem Iran og USA er taget til.
Sanktionerne har ramt både den finansielle og industrielle sektor i landet, og præsident Donald Trump har gjort det klart, at målet er at bringe Irans olieeksport i bund.
USA anklager Iran for at stå bag et angreb på to tankskibe i Oman-bugten for en uge siden og har i flere omgange præsenteret, hvad amerikanerne hævder, er billeddokumentation for anklagerne.