Bliver F-35 billigere? Flyvere.dk

Køb af F-35 godkendt af Folketinget

Kategori: Nyheder, Nyheder 2017

Tags: F-35

Folketingets Finansudvalg har i dag godkendt en bevilling på i alt 16,4 milliarder kroner til købet af de nye Lockheed Martin F-35 kampfly til Flyvevåbenet.

Det skriver netmediet dr.dk i dag.

Med godkendelsen kan Forsvaret indlede indkøbet af de 27 amerikansk-producerede kampfly til en samlet pris på 16,4 milliarder kroner.

Valget af F-35 fra den amerikanske producent Lockheed Martin blev vedtaget, efter “kampflykontoret” under Forsvarsministeriet gennem tre år overvejede de tre tilbagerværende kandidater til det danske luftvåbens nye kampfly.

F-35 var ifølge eksperterne den billigste og bedste løsning. Det forventes at kampflyet, der skal erstatte de nuværende F16-fly, i alt kommer til at koste cirka 57 milliarder kroner i indkøb og drift frem mod 2050.

Staten kan købe støjudsatte huse ved flyvestation

Aktstykket, som Folketingets finansudvalg her til eftermiddag har godkendt, indeholder også en bevilling på 650 millioner kroner til at ombygge Flyvestation Skrydstrup og opkøbe støjudsatte huse i området.

Ifølge dr.dk var der for bare få uger siden ingen planer om ekspropriationer, og Forsvarsministeriet har tilbage i maj 2016 ifølge dr.dk fejlagtigt oplyst Folketinget om, at det ikke var nødvendigt at lave støjsikring eller ekspropriation omkring basen.

Med finansudvalgets godkendelse risikerer beboerne omkring Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland nu, at staten eksproprierer deres hjem.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skrev 22. november i et brev til Folketinget, at “der forventes ekspropriation af et antal ejendomme eller evt. erstatninger samt overskridelser af grænseværdierne for støj”.

Pris for byggeri er steget med kvart milliard

For at afbøde støjgenerne for beboere i området har en anden placering af F35-flyene været overvejet, “men selv med en alternativ placering på flyvestationen vil de almindelige grænseværdier for støj ikke kunne overholdes”, står der i brevet fra ministeren.

Oprindeligt hed det, at byggeprojektet omkring Skrydstrup ville koste omkring 400 millioner kroner, men med godkendelsen af akstykke 31 ender bevillingen nu altså nu på 650 millioner kroner.

Kilde:dr.dk.

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Fokker C.V

Beriev A-50

Beriev A-50

Myasishchev M-55

Myasishchev M-55

Payen PA-22

Payen PA-22