Flere og flere flyselskaber følger nu trop i den omsiggribende bølge af krav til flyselskabernes flyvende personale om obligatorisk vaccination.
Flyvere.dk har tidligere skrevet om hvordan et krav om vaccine til ansatte de seneste måneder har bredt sig blandt flyselskaber over hele verden.
Flyselskabet SWISS har i en pressemeddelelse meddelt at al flyvende personale på SWISS fly skal lade sig vaccinere.
SWISS er det rekonstruerede flyselskab, der blev skabt ovenpå ruinen efter Swissair, der gik konkurs i 2001.
Det schweiziske nyhedsmedie swissinfo.ch skriver i dag at flyselskabet SWISS nu forlanger alle ansatte vaccinerede.
Flere krav om vaccinepas
SWISS siger i pressemeddelelsen, at selskabet er nødt til at indføre kravet til sit flyvende personale for overhovedet at kunne opretholde sine aktiviteter de steder i verden, hvor krav om vaccinepas for flyvende personale nu er gældende.
Hong Kong blev den første SWISS destination til at indføre krav om vaccinepas for flyvende personale.
SWISS CEO Dieter Vranckx siger i pressemeddelelsen at SWISS forlanger ansatte vaccineret fordi:
We must initiate this action now if we are to continue to maintain our global route network and fulfil our care obligations towards our employees.
Dieter Vranckx, SWISS
Kampen om kunderne
De krav om vaccinepas for flyvende personale, der nu udstedes flere og flere steder rundt om i verden, gør naturligivis at flyselskaber må rette ind hvis de ønsker at fortsætte med at betjene de destinationer, der nu omfattes af krav om vaccinepas.
Samtidig er der vel ikke noget flyselskab, der drives af en fornuftig og ansvarlig ledelse, som vil lade konkurrenterne om at betjene disse destinationer.
Kravet om vaccinepas er blevet et nyt konkurrenceparameter midt i en Coronatid.